SEF-årsrapport-2022 - Flipbook - Side 126
Case
Hele Sydfyns medspiller
SEAF – Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond –
blev stiftet af SEF Fonden ultimo 2015 ved kontant
indskud af kr. 20 mio. Hvert år frigives kr. 2 mio.
som skal anvendes til almennyttige uddelinger,
der ”positionerer SEF som et aktiv for Sydfyn”.
Over årene er der frigivet i alt kr. 16 mio. af fondens
grundkapital, og der resterer ved udgangen af 2022
således kr. 4 mio. af den oprindelige grundkapital.
For at sikre fremtiden for SEAF besluttede SEF
Fonden i 2021 at afsætte kr. 10 mio. til uddeling
til SEAF. Denne donation udbetales over en årrække og SEAF modtog af disse midler kr. 2 mio. i
2022. Det forventes, at der ligeledes overføres kr.
2 mio. til SEAF i 2023 og i de følgende 3 år.
I 2022 har SEAF uddelt i alt kr. 1.849.414, og der
har været et tilbageløb fra projekter, der ikke har
kunnet gennemføres, på i alt kr. 86.250.
I alt modtog SEAF i 2022 144 ansøgninger fra lokalområdet. 76 projekter eller 53% af ansøgningerne er blevet tilgodeset. Mindste donation er på
kr. 3.895 (montering af varmepumpe i Thurøbund
Spejdercenter), og største donation er på kr.
100.000 (Varmepumper i Rundbuehallen
på Frederiksø).
SEAF skal opfylde sit formål gennem almennyttige uddelinger til projekter primært indenfor
energi og miljø, men også indenfor kultur, idræt
og andet almennyttigt.
Side 126
Den aktuelle udfordring med voldsomt stigende
gaspriser har medført et stigende antal ansøgninger om hjælp til at installere varmepumper og
anden energioptimering i klubhuse o. lign.
I 2022 har SEAF således bevilget midler
til 13 sådanne ansøgninger.
Indenfor kulturområdet kan bemærkes, at Haahrs
Skoles kunstprojekt De 5 Planeter – et lys-kunstværk udført af Viera Collaro – blev færdiggjort i
2022, og på samme måde er et andet lys-kunstværk ”Superposition” på vej i SAK Haven.
I 2022 fyldte DGI Landsstævne meget, og som
supplement til tidligere bevilgede donationer,
prioriterede SEAF Svendborg Gymnastikforenings projekt ”Udefitness”, som er et område,
der ligger i forbindelse med Svendborg Idrætscenter, hvor der nu er et topmoderne fitness
område, som gratis kan benyttes af alle.
Indenfor ”Andet almennyttigt” kan fremhæves,
at SEAF prioriterede projekt ”Ny aksel til Vejstrup
Vandmølle”. Vejstrup Vandmølle er fredet og en
af de eneste danske vandmøller i drift
– takket være donationen fra SEAF.
Alle bevilgede projekter kan findes på fondens
hjemmeside SEAF.dk.