SEF-årsrapport-2022 - Flipbook - Side 19
Forretningsmodel og
bæredygtighed
I sit udgangspunkt er SEF en erhvervsdrivende
fond, og vi er stolte af vores formålsparagraf, der
lyder: ”… Fonden skal medvirke til rationel anvendelse af energi og derved bidrage til forebyggelse
af klimaændringer.”
I SEF er samfundsansvar altså selve fundamentet for vores forretningsmodel. Med afsæt i fondens formålsparagraf er alle selskaber i koncernen forpligtet til via forretningsmodel, produkter
og mind-set at bidrage til at skabe et samfund
med færrest mulige klimaforandringer.
Samfundsansvar og bæredygtighed er gradvist
gennem årene rykket fra at være et appendiks i
organisationen til at have sit udspring i ledelsen og
forgrene sig ud i alle områder og selskaber i SEF.
SEF er som virksomhed bedst beskrevet som en
energikoncern med mange aktiviteter, der leverer løsninger inden for et bredt område af energi,
varme og kommunikation. SEF leverer også viden
og rådgivning om såvel vores kerneydelser som
det omkringliggende samfund, klima og
FN´s Verdensmål.
Der henvises for yderligere oplysninger til den
supplerende beretning på siderne 76-115.
Flere vælger vindstrøm
SEF’s kerneforretning:
•
•
•
•
•
•
•
Forsyning og levering af el
Vindmøller
Rådgivning indenfor energi
Naturgas
Nærvarme/varmepumper
Fibernet
Installationsvirksomhed
Alle forretningsområder fokuserer på såvel
private som erhvervskunder.
Med udgangspunkt i en ambitiøs strategi om kundevækst, vurderer ledelsen fortløbende mulighederne for op- og tilkøb samt partnerskaber
og alliancer inden for energi, infrastruktur
og rådgivning.
Det er af stor betydning for SEF at bidrage til
den grønne omstilling. Derfor har investering i ny
vedvarende energi og opvarmning af boliger
med varmepumper meget stor bevågenhed.
Side 19