SEF-årsrapport-2022 - Flipbook - Side 21
stærkt inspireret af vores engagement inden for
FN´s Verdensmål. Seneste har vi udviklet nye forretningsområder, hvor de nye søjler er et udtryk
for nye initiativer indenfor ladestruktur og vores
vidensafdeling SEF Know How.
Det er direktionen i SEF der har det overordnede
ansvar for bæredygtighed, men vi har via ansættelsen af en Strategisk Bæredygtighedsaktivist i
en stabsfunktion i sekretariatet valgt at sætte et
yderligere fokus på tværorganisatorisk forankring
og forandring af kulturen internt i SEF. Bæredygtighedsaktivisten er også ansvarlig for området
SEF KNOW HOW, der faciliterer øget viden om
bæredygtighed til virksomheder i lokalområdet,
ligesom denne også skubber til dagsordenen og
sætter fokus på forretnings- og organisationsudvikling med afsæt i grøn omstilling.
Vi har på tværs af SEF udvalgte og dedikerede
bæredygtighedsaktivister, der sikrer fokus og
fremdrift i de respektive selskaber. Såfremt der
opstår udfordringer på CSR-området er det vores
strategiske bæredygtighedsaktivist i samarbejde
med den relevante direktør, samt i visse tilfælde
sekretariatschef og CEO, der håndterer de
konkrete problematikker.
Det strategiske arbejde med bæredygtighed ligger
dermed i en sekretariatsfunktion men med tråde
til både direktører og medarbejdere, da vi som
organisation både arbejder top-Down og bottom-up. Dette for at sikre lokal udvikling og opbakning, der hele tiden er relateret i forretningsmodellen i det pågældende forretningsområde.
Som måleværktøj anvender vi udvalgte nøgletal
fra ESG. ESG-nøgletal er ikke-finansielle indikatorer for årsresultatet, og er altså en måde at
skabe målbar bevidsthed omkring virksomheders
påvirkning indenfor miljø, social ansvarlighed og
ledelse. Dette findes i separat afsnit i den
supplerende beretning.
Vi er for nyligt indtrådt i FNs Global Compact,
hvorfor vi baserer SEFs Code of Conduct på de
samme ti principper, ligesom vi lever op til lovgivning samt de internationale konventioner, der er
gældende for os.
FNs Verdensmål er en stor og velintegreret del
af SEFs arbejde med bæredygtighed internt såvel
som eksternt. Verdensmål 4: Kvalitetesuddannelse, Verdensmål 7: Bæredygtig Energi,
Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur og Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund har primært været vores fokusområder
hidtil. Men i 2022 lavede vi sammen med to
uddannelsesinstitutioner en markant indsats for
biodiversitet hvorfor Verdensmål 15 (delmål 15.5)
nu også har fået en særlig plads.
Grundet SEFs overgang til regnskabsklasse C
Stor, har vi fremskyndet indsatsen for det underrepræsenterede køn samt diversitet. Derfor er
Verdensmål 5 (delmål: 5.1 og 5.5) og Verdensmål
10 (delmål: 10.2, 10.3 og 10.4) nu også at regne
blandt vores indsatsområder.
I 2022 har vi i samarbejde med Niras lavet det
første professionelle CO2 regnskab, hvilket danner udgangspunktet for den del af vores politik
for miljø og Klima, der omhandler CO2-reduktion.
Det kan der læses mere om på side 94.
Som konsekvens heraf er Verdensmål 13:
Klimaindsats nu også en del af vores fokusområde.
Alle medarbejdere bliver løbende orienteret på
de både generelle og specifikke områder indenfor
bæredygtighed, miljø og klima. Dog er det et ønske
at skal kunne måle på alle dele af vores indsats,
hvorfor vi er i dialog med flere virksomheder, der
kan tilbyde os en dashboardløsning, hvor vi kontinuerligt kan følge med i udviklingen og handle
hurtigt, såfremt en indikator er off track.
Et udfordrende eksempel på SEFs forretningsmodel er, at vi i SEF Energi forsyner kunder med
gas, på trods af, vi er velvidende om dette er i
konflikt med vores formålsparagraf. Af denne
årsag etablerede vi Nærvarme Danmark, der
sælger varmepumper, for dels at kunne hjælpe
beboere i geografiske områder, hvor naturgas
ikke umiddelbart står til at erstatte med
eksempelvis fjernvarme.
Side 21