SEF-årsrapport-2022 - Flipbook - Side 43
Farvel til Drift og Vedligehold
af Vejbelysningen
Som konsekvens af den organisatoriske ændring
var det nødvendigt at opsige Drift- og Vedligeholdelsesaftalen af Svendborg Kommunes vejbelysning. Et arbejde, som er blevet varetaget i
koncernen gennem mere end 100 år, og med de
mange gode synergier det har afstedkommet.
Svendborg Vejbelysning A/S har valgt fremover
selv at drifte og udbygge vejbelysningen og i den
forbindelse er mange års digitale registreringer
overleveret til dem.
Som lederen af Svendborg Vejbelysning A/S udtrykte det på afleveringsdagen i oktober, så har
de været meget tilfreds med samarbejdet
gennem alle årene.
Strategisk retning
I en tid hvor monopolkunderne har stigende interesse for elpriser, tariffer, tilslutning af elbiler,
varmepumper samt integrering af vedvarende
energi m.v. er det af afgørende betydning, at alle
i Flow Elnet kender og arbejder efter det fælles
formål: ”Vi sikrer, at du som Sydfyn-bo ikke skal
bekymre dig om elnettet – Vi har styr på el-flowet – vi gør os umage – og at du som netkunde får
tid til refleksion om en optimal klimavenlig
anvendelse af energi”
Flow Elnet lancerede i efteråret 2022 budskabet
”Vi bringer strømmen hjem til dig” i bestræbelserne på at skabe en større synlighed om monopolselskabets særlige identitet.
Netplanlægning
Beslutninger om rettidig reinvestering i eksisterende anlægsaktiver samt om optimal forstærkning af nettet som følge af den igangværende
elektrificering, skal træffes på baggrund af data,
viden og relevante analyser.
Dette skal medføre gennemsigtighed i vores beslutningsprocesser, så vi også i fremtiden sikrer
optimal drift og er på forkant med de forandringer en øget elektrificering af samfundet vil kræve
af elnettet.
Netforstærkning
Der er i Netbas implementeret et analyseværktøj, der på baggrund af timeværdier fra de fjernaflæste elmålere løbende kan beregne belastningsgraden af de enkelte kabelstræk i lavog højspændingsnettet.
Værktøjet sikrer en databaseret analyse af udviklingen i elforbruget i takt med omstillingen
til brug af eldrevne varmepumper og elbiler ude
i boligområderne. På den måde er vi på forkant
med behovet for forstærkning af nettet og opretholdelse af en høj forsyningssikkerhed.
Netudviklingsplan (NUP)
Flow Elnet A/S er, jf. lov om elforsyning, LBK984
§22, forpligtet til at basere udviklingen af forsyningsnettet på en transparent netudviklingsplan (NUP), som skal offentliggøres hvert andet
år. Indhold og detaljer for processer er fastlagt i
BEK1048, kap.4.
NUP skal afklare kapitalbehovet for Flow Elnets
investeringer i netkomponenter (kabler, kabelskabe, transformere, transformerstationer mv.)
frem mod ultimo 2025, hhv. 2028 og 2033, dvs. en
10-årig planlægningshorisont, idet 2023 er
fastlagt som basisår.
I den sammenhæng har Flow Elnet indsendt
NUP pr. 1.april 2022 til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet har frem til ultimo september kunnet anmode om ændringer i den indsendte NUP,
og Flow Elnet modtog den 30/9-2022 følgende
positive returmelding på den indsendte NUP:
”Energistyrelsens energifaglige vurdering har ikke
givet anledning til bemærkninger til Flow Elnet A/S’
netudviklingsplan”.
Side 43