SEF-årsrapport-2022 - Flipbook - Side 83
•
•
•
•
Der er kommet data på mængden af madspild fra husets kantine via samarbejde med
virksomheden EcoChange. Himmelråbende
3 tons madspild om året beløber det sig til,
hvilket har affødt beslutning om ændrede
vaner og samarbejder, der implementeres i
2023.
Der er indgået partnerskab med Danmarks
Naturfrednings-forening via omlægning af
12000 m2 jord til biodiversitetsområde ved
‘Vores Lys’.
Der er blevet udnævnt et hold af ‘Bæredygtighedsaktivister’ der er dedikerede medarbejdere fra alle selskaber i koncernen, der
er fakkelbærere for den grønne omstilling,
og som sørger for lokal tilstedeværelse i
de respektive afdelinger, så vi understreger
den tværorganisatoriske forankring.
Under landsstævnet i juni og juli afviklede
SEF en stor oplysningsindsats om bæredygtighed under navnet SEF Zonen, med
såkaldte SEF Talks, paneldebatter samt et
talk show om den grønne omstilling med
Puk Elgaard og Anders Lund Madsen.
I 2022 har vi indgået samarbejde med Niras, der
har hjulpet os med at udfærdige vores første
specificerede klimaregnskab. Det er på side 94.
På baggrund af det har vi lavet vores Politik om
Klima og Miljø, samt sat vores reduktionsambitioner i tråd med Science Based Targets initiative i forhold til Green House Gas-protokollen.
Vi vil bruge første halvår af 2023 til at klargøre ansøgning om optagelse i SBTi i samarbejde
med Niras, så vi både kvalitativt og kvantitativt
ændrer vores drift af SEF i en retning, der støtter ambitionerne i Parisaftalen om en temperaturstigning på 1,5 grader celcius.
Hvad er SEF KNOW HOW?
Fonden Sydfyns Elforsyning gav økonomisk
støtte til opstart af SEF Know How, som har til
formål at fremme SEF ́ s arbejde internt med
Verdensmålene og eksternt få andre, såvel skoler som virksomheder, til at følge efter og få sat
Verdensmålene på dagsordenen. Der gøres en
dyd ud af, at der er sammenhæng mellem SEF ́ s
interne greb og de eksterne aktiviteter.
I årsrapporten for 2020 redegjorde vi for, hvordan vi har defineret, hvilke 4 af de 17 Verdensmål,
der var relevante for SEF at dedikere sig til.
Det har med tiden udviklet sig til, at de fire
udvalgte Verdensmål: 4, 7, 9 og 11 er blevet til
primære indsatsområder, hvor også andre
Verdensmål kan indgå.
SEF Know How er engageret i hele organisationen via møder, oplæg og aktiviteter.
Ambitionen er en tværorganisatorisk forankring,
med ansvaret placeret i ledelsen, men hvor alle
ansatte har mandat til at komme med input og
føre gode tiltag ud i livet. Medarbejderne engageres lokalt i områderne, så de selv har fokus på
FNs Verdensmål i deres forretningsudvikling.
Med andre ord arbejder vi aktivt både top-down
og bottom-up med blik for at indsatsen for samfundsansvar og grøn omstilling skal bæres frem
af både ledelse og ansatte. SEF Know How lykkes i støt stigende udstrækning med at præge
områderne i SEF til at tænke yderligere bæredygtige tiltag ind i deres forretningsmodeller.
Side 83