ShineDanceCompany Programkatalog - Katalog - Side 33
HEELS
CLASS
HHeels Class er et hold med fokus på at frembringe
det feminine, sofistikerede og ikke mindst det stærke
udtryk. I heels-timerne arbejdes der med koreografier
med forskellige udtryk og tempi. Derudover arbejdes
der med performanceteknikker, selvtillid, smidighed
og grundlæggende danseteknik – og færdigheder.
I disse timer danses der i hæle og man skal minimum
være 16 år.
Der er fokus på, at den enkelte danser kan udvikle sig
som performer og formidler. Mange auditions i ind- og
udland udføres i hæle, så det er oplagt, hvis du ønsker
at arbejde med dansen, at du prioriterer dette hold.
Medbring altid hæle til disse timer – husk
gummidutter på hælene
ONLY LADIES
+20 ÅR
Only Ladies er et hold for de dansere, som mangler et
hold på danseskemaet til egen målgruppe. Et hold,
hvor alle - både tidligere dansere og dansere med
mindre erfaring - kan komme og være med og give
den gas sammen.
Et hold, hvor der er fokus på at være en stærk kvinde,
hvor vi sammen danser fuldt ud hver torsdag og hvor
vi har en fest. Vi danser primært Pop Commercial.
Hvis du savner at danse selv og du ønsker at vække
din indre showgirl, så er dette hold skræddersyet til
dig.
Det er et krav, at man er minimum 20 år.