ShineDanceCompany Programkatalog - Katalog - Side 42
FORMATIONSHOLD
ShineDanceCompany har forskellige
formationshold, som stiller op til de store
mesterskaber. Der er tale om
Sjællandsmesterskabet og
Danmarksmesterskabet (Europamesterskab
og Verdensmesterskab til de internationale
hold). Vores mål er fortsat at ligge i toppen
til alle mesterskaber og bestræbe os på
fortsat at udvikle Danmarks bedste
formationshold ledet af Regitze Mogensen.
Et formationshold består af udvalgte elever
(op til 30 på national, 24 på international),
som repræsenterer danseskolen/Danmark
ved turneringer i ind- og udland. Alle
dansere skal igennem en audition og det er
udelukkende koreografen og danseskolen,
som udvælger danserne. Der kræves et højt
niveau, en god arbejdsmorale og en enorm
gejst. Det er et krav, at der suppleres med
min. 2 andre hold på danseskolen, når man
er formationsdanser.
Formationsdanserne bliver en del af et helt
unikt fællesskab, som sammen arbejder
intensivt i 10 måneder på at blive klar til
mesterskaberne. Der er ekstratræning i
særlige weekender og sociale
arrangementer, som styrker fællesskabet. At
være en del af et formationshold er en
oplevelse for livet. Udover det
dansetekniske, så er der stor fokus på det
sociale aspekt, hvor vi arrangerer forskellige
ting som bowling, fællesspisning, fastelavn
mm.
Hvis man ønsker at deltage til audition, så
skal det tilmeldes via hjemmesiden.
Audition er fredag d. 18 august 2023.