Langrendmagasinet 2021/2022 - Magasin - Side 75
INSPIRATION
Tannheimertal
Afstanden fra Danmark er kort til den Tyrolske dal
beliggende lige ved den Tyske grænse. Her finder
du et specialiseret langrendsområde med 140 kilometer spor, og alt hvad det indebærer fra konkurrenceløjper til smukke naturoplevelser. To klassikere skal du dog ikke snyde dig selv for. Blandt
andet de 13 kilometer spor fra Tannheim til Vilsalps
igennem et naturreservat. Eller rundturen på 19 kilometer fra Tannheim forbi Haldensee via Nesselwängle til Gaichtpass. Søen Haldensee er ofte tilfrosset om vinteren og kan derfor krydses direkte.
Læs mere på tannheimertal.com
Foto: TVB Tannheimer Tal / Marco Felgenhauer
FRANKRIG
Peisey-Nancroix
På et stort plateau ved indgangen til nationalparken
Vanouise, finder du Peisey-Nancroix’ 43 kilometer
alsidige spor i fantastiske naturomgivelser. Her kan
du være heldig at støde på vilde dyr som for eksempel stenbukke, bjerggeder, gemser samt lammegribbe. Og selvom du ikke går ind for jagt, kan
du på et professionelt og konkurrencegodkendt
stadion, prøve kræfter med riffelskydning i form af
skiskydningsdisciplinen Biathlon, uanset erfaring.
Læs mere på peisey-vallandry.com
Foto: Atout France / Sophie Planque
Champsaur-Valgaudemar
I en lille hemmelig dal placeret i de sydlige franske
alper, er den lokale langrendskultur både udbredt
og populær. Løjpenettet udgør 40 kilometer og
strækker sig igennem den 20 kilometer lange dal
med spor, der passer til enhver. Du glider gennem
de karakteristiske skove langs Séveraisse floden,
fra den ene charmerende landsby til den anden. En
fantastisk mulighed for at lære den lokale kultur og
gastronomi for området at kende. Væk med den
franske arrogance og ind med den varme velkomst.
Læs mere på champsaur-valgaudemar.com
Foto: Atout France / Remi Fabregue
75