Langrendmagasinet 2021/2022 - Magasin - Side 70
SKILØB I DANMARK
Golfbaneskiløb i Aarhus
I år måtte også langrendsløberne fra Aarhus erkende, at corona-pandemien
desværre igen kom til at sætte en stopper for skiløb uden for Danmarks
grænser. Men lige som de mindst ventede det, viste det danske vintervejr
sig fra sin bedste side. I hvert fald set med en skiløbers øjne.
Tekst: INGE KATRINE RIBER MELDGAARD
I
Aarhus Skiklub håbede vi til det sidste. Der var
booket hytter til DM i Langrend i norske Kvitåvatn
i uge 5, og mange havde også krydset fingre for
endelig at komme afsted på skiferie til udlandet.
Allerede kort inde i år 2021 måtte vi dog erkende, at det
ikke blev denne vinter. Men lige som skiene var sat tilbage i
kælderen, kom der vejrmeldinger om sne i Danmark og den
danske vinter skulle da vise sig, at blive en redning for alle de
sne-hungrende langrendsløbere.
at holde græsset fri for sten og andre småting. Ren ”win
win”, fordi langrendsløberne undgår at få ridset skiene.
Fællesskab i fuldt flor
I al den tid hvor sneen lå, benyttede en stor del af langrendsfolket sig af Aarhus golfbane. Både medlemmer af
Aarhus Skiklub, som hyggede sig ved mødet med hinanden
men også ikke-medlemmer, nye som erfarne, havde fundet
skiene frem. Endelig var der mulighed for at være sammen
igen i sneen. Stemningen var høj og alle hilste på alle.
På tide at lukke langrendsafdelingen?
I starten af januar kunne vi se på vejrmeldingerne, hvordan
sneen pludselig væltede ned på Sjælland. Især Gribskov
blev forvandlet til et sandt sne-paradis, hvorimod det i
Aarhus kun blev til slud grundet plusgrader. Nogle af vores
medlemmer var til sidst så sne-sultne, at de i bedste ski
ånd tog turen til Nordsjælland.
Lidt lige som fjeldet
Det særlige ved Aarhus golfbane er, at den er ret kuperet.
Så med lidt god vilje kan det give fornemmelse af at være
på fjeldet. Løjpen er cirka 3,5 kilometer rundt og et godt
tip fra vores formand: “Løb både den ene og den anden vej
rundt - så føles det som to forskellige ture”.
Hvis vejen lægges forbi Jylland i snevejr, er destinationer som f.eks. Mols Bjerge, Himmelbjergets golfbane og
Vejle golfbane bestemt også et besøg værd. Generelt er
alle skiklubber i Danmark rigtig gode til at give snemeldinger på deres respektive hjemmesider og Facebooksider.
Ligeledes har Facebookgruppen – Langrend Danmark –
fungeret som et uundværligt forum til at orientere sig om
ski-muligheder i Danmark, når sneen daler.
I mellemtiden i Aarhus fik skiklubben besøg af TV2 Østjylland, og de var så frække at spørge, om ikke det var på
tide at nedlægge vores langrendsafdeling. Naturligvis lød
der et rungende nej! For ud over at arrangere skiture til
udlandet, er vi hvert år optimistiske omkring sne i Danmark. For hvis ikke vi som skiklub er, hvem er så? Vores
snescooter står køreklar hver vinter.
Samarbejdet med golfklubben
I slut januar kom vejrguderne os endelig til undsætning.
Sneen faldt, blev liggende og der var sne nok til at løbe
langrend på Aarhus golfbane. I samarbejde med Aarhus
Golfklub har nogle af skiklubbens frivillige udarbejdet et
løjpekort. På kortet er markeret, hvordan løjpen løber
rundt langs kanten af golfbanen, sådan at du ikke krydser
ind over greens. I det hele taget er golfbaner fantastiske til
langrend. Golfklubbens greenkeepere bruger meget tid på
Husk at takke de frivillige
Der skal lyde en kæmpe tak til de danske skiklubber,
golfklubber og ikke mindst en masse frivillige ildsjæle for
at have trukket spor og mærket løjper til glæde og gavn
for rigtig mange langrendsløbere. I Aarhus Skiklub er vi
fortsat optimistiske. Vi tror og håber på snefyldte vintre i
Danmark fremover, uanset hvor mange gange TV2 spørger, om vi bør lukke langrendsafdelingen ned.
70