Langrendmagasinet 2021/2022 - Magasin - Side 82
PÅ SKI I VORES FÆLLES NATUR – I SAMARBE JDE MED NATURST YRELSEN.
SPORGUIDEN
Vores fælles natur – de statsejede skove og naturområder –
forvaltes af Naturstyrelsen, og her er du altid velkommen til at tage
en tur på ski, også selvom der ikke er præpareret spor. Du kan kende
de statsejede naturområder på de røde pæle med kongekronen.
I vores fælles skove må du nyde sneens hvislen under
brædderne både på veje og stier og ude i terrænet,
mens du i klitområder som hovedregel må løbe på veje
og stier. I det meste af landet står Naturstyrelsen sammen med lokale skiklubber klar til at lave løjper, når der
ligger nok sne. Her får du 10 forslag til områder, hvor
du kan løbe på langrendsski. Guiden byder på både de
relativt flade plantager med lange, brede skovveje og
endeløse rækker af træer, løvskove med trækroner
som hvælvinger over skovstierne og de mere åbne kuperede områder, hvor istidens spor stadig kan anes.
Fælles for områderne er, at de leverer flotte naturoplevelser – med og uden sne – og at de på hver sin
måde giver gode forhold til langrendsskiløb.
Der er mange muligheder udover de 10 udvalgte områder. På udinaturen.dk kan du finde alle de områder,
hvor der tidligere har været langrendsløjper, når der
har været tilstrækkeligt med sne – eller finde din egen
særlige destination. Hold øje med din lokale skiklubs og
Naturstyrelsens hjemmeside, hvis du vil vide, hvornår
løjperne i statens naturområder er klar til skiløb.
SE NÆRMERE OM SKILØB OG REGLER I NATUREN PÅ NST.DK
TORNBY KLITPL ANTAGE
ROLD SKOV
GLUDSTED PL ANTAGE
FREDERIKSHÅB PL ANTAGE
BIDSTRUP SKOVENE
STURSBØL PL ANTAGE
ELMELUND SKOV
ALMINDINGEN
ÅRTOFT OG TORP PL ANTAGER
HANNENOV-OVSTRUP SKOV
82