Langrendmagasinet 2021/2022 - Magasin - Side 90
SKILØB I DANMARK
REDAKTIONENS SPOR
Et par ekstra langrendsspots på Sydsjælland
STENSKOVEN
Udover de statsejede skove, er der mange andre naturområder i Danmark,
som er ideelle til en tur på langrendsski. Husk dog altid at læse op på regler
for færden i det pågældende område inden du bevæger dig afsted. Og
HESEDE SKOV
husk at respektere den private ejendomsret. Her bringes tre både
FEDDET
kendte og mindre kendte Sydsjællandske spots, til når sneen falder.
Tekst og foto: ALEXANDER VISSING & MARIE-LOUISE ANDREASSEN
FEDDET
Privatejet areal, Strandegård Gods – 650 hektar
Helt fladt med mange lige strækninger
Et fed er en betegnelse for en slags mindre halvø der er smallest, hvor den er hæftet fast til kystlinien, og bredest for enden.
Feddet - eller Præstø Fed som det også hedder - er Danmarks
største fed. Ingen andre steder på det sydøstlige Sjælland kan
du opleve så varieret et landskab samlet på et forholdsvist lille
område.
Stierne er generelt lige, brede og let overkommelige, og bringer
dine langrendsski igennem alt fra store hedeområder til sandstrand, strandeng, skov og mark. Netop en tur ud til stranden på
den østlige side med udsigt udover Faxe bugt, må du ikke snyde
dig selv for.
Der er også rig mulighed for at møde dyreliv, herunder store
fuglegruppering ved fugletårnet på Feddets sydlige spids, eller
skotske højlandskvæg på heden midt på den østlige kyst.
90
Du starter din tur fra den nordlige del af Feddet hvor du kan parkere på strandparkeringen Feddet 12, 4640 Faxe. Der opkræves
parkeringsafgift på DKK 50,- pr. bil pr. dag (2021-priser).