Langrendmagasinet 2022/2023 - Magasin - Side 23
SKILØB I DANMARK
Foto Bent Hjarbo
TROELS HEIN BÜNGER
• Alder: 39 år
• Selvstændig konsulent og sportskommentator
• Har stået på langrend, siden han var 5 år.
• Tidligere landsholdsløber på det danske langrendslandshold.
Har kommenteret langrend til både VM,
OL samt flere andre konkurrencer.
• Har cyklet til Nordkapp og Sicilien fra København og drømmer
om at lave en lignende tur på langrendsski.
Der har været meget snak om klassisk kontra skøjt som
disciplin, og sågar om førstnævnte har en berettigelse på
længere sigt blandt eliten. Hvordan ser du udviklingen i de to
discipliner fremadrettet?
Jeg var engang på en udviklingscamp arrangeret af det
internationale skiforbund (FIS). Blandt os udøvere, der alle
kom fra lidt tilbagestående langrendslande som Danmark,
Belgien, Armenien osv., var der måske ikke den største interesse, når den stod på undervisning i klassisk. Det fik Georg Zipfel,
tidligere OL-deltager og en del af FIS-toppen, op i det røde felt.
“Cross country ne-e-e-eds classic”, skreg han med sin tykke
tyske accent, mens vi stod der lidt uforstående ved rulleski
anlægget i Otepää.
Ligesom nu var der dengang en del diskussioner om, hvorvidt
langrendssporten skulle gøre som skiskydning og udelukkende
bestå af skøjt, for at flere nationer kunne gøre sig gældende.
Og hvor du som udøver, gerne vil være klassisk og al besværet
med fæstesmøring forude; panik smørelagene lagt få minutter
før start, som gav horribelt glid, eller alle løbene med bagglid,
ondt i ryggen og en ordentlig afklapsning.
Men set udefra kan jeg kun give Georg ret. Langrendssporten
har brug for begge discipliner. Helt lavpraktisk, fordi det giver
et meget mere interessant konkurrenceprogram. Hvis den har
stået på 15 km skøjt om lørdagen i World Cuppen, er der jo ingen, der gider se en ny 15 km i samme stilart dagen efter, da det
jo bare bliver den samme vinder. Skiskydning har uforudsige
ligheden i skydningen, men det har langrend ikke, og derfor har
sporten brug for begge discipliner for at skabe variation. Klassisk har også den fordel, at løberne kan ligge relativt tæt i en
større gruppe, hvis der er flere spor, og det er nemt at ligge i læ
på fladerne. Så hvis langrendssporten skal bevæge sig i retning
af cykelsporten med hold, taktik og udbrudsforsøg - ikke kun i
langløb, men også i World Cuppen - så er den klassiske teknik
uomgængelig.
Hvilke trends mener du vil få indflydelse på hvordan motionisten tilgår langrendssporten i fremtiden?
Hvis vi ser bort fra klimaforandringer, der jo potentielt kan
udslette sporten inden for de næste par hundrede år, så ser jeg
en klar trend, der forhåbentlig bliver forstærket de kommende
år. Nemlig at det bliver mindre og mindre bøvlet at komme ud
i sporet. Vi har fået smørefri ski, der fungerer fremragende.
Du kan tjekke alle pistemaskiner i området, så du kun løber i
ny-optrukne spor. Du kan konkurrere mod dig selv og andre via
gps-tracking. Tidligere krævede langrend enten en stor special
viden samt en større investering i grej for at kunne få brugbare
ski til klassisk, eller også skulle du løbe skøjt, hvilket ikke tiltaler
nybegynderen. Det var med andre ord en sport, der var svær
at komme ind i og rent faktisk nyde. Det har ovenstående
og ikke mindst de smørefri ’felleski’ ændret på. Min drøm er,
at der bliver udviklet en slags e-ski, ligesom vi har det med
racercykler og mountainbikes. Så vil hele familien kunne løbe
sammen uden at skændes om tempoet, og mange vil kunne
nå meget længere omkring, end de har kunnet hidtil. Jeg aner
ikke, om det vil kunne lade sig gøre rent teknisk, men det kunne
jo for dælen være helt genialt.
Beskriv fremtidens langrend med tre ord.
Komfortabelt, naturligt og selvrealiserende.
23
