Langrendmagasinet 2022/2023 - Magasin - Side 35
INSPIRATION
Det er ikke sikkert, at du altid kan komme så tæt på
isgrotterne, da det afhænger af sæsonens snefald og
gletsjerens udviklingen. Vi var heldige blot at skulle gå
et par hundrede meter fra sporet denne vinter.
Bernina-Expressen mod Italienske Tirano, der stopper
ved Morteratch, hvor vi skal af. Vi passerer byerne Celerina og Pontresina samt en masse mindre trinbræt på den
halve time, det tager til Morteratsch stationen. Bemærkelsesværdigt kan vi fra togkupeens vinduer under hele
turen følge langrendsspor, der som det mest naturlige
fletter ind og ud ved hvert stop, hvor ivrige langrendsløbere hopper ombord.
På mange måder er det lige præcis dét, der gør langrendsskiløb i Engadin så komplet. For uanset hvilken by du
ender i, kan du altid komme hjem med bus eller tog. Eller
du kan tage toget ud og stå på langrend hjem, eller springe
de kilometer skiløb over du ikke orker, og nøjes med dine
favoritspor. Schweizisk effektivitet, når det er bedst.
På minuttet triller vi ind på Morteratsch stationen, der
udover et mindre hotel og restaurant, ligger helt øde.
Herfra går sporet 1.400 meter ind mod gletsjeren, så turen tur/retur kan klares overkommeligt på under tre kilometer, med moderat hældning op, og tilsvarende ned
på hjemturen. Vi finder hurtigt rytmen i de klassiske spor,
som passer fint til en rolig andentur for dagen, mens vi
mentalt føler os mindre og mindre desto tættere på gletsjeren, vi kommer. Og det skyldes ikke de tilfrosne søer
og store vidder, som vi tidligere på dagen havde løbet på.
For som en slugt tårner nu 4.000 meter høje massiver sig
majestætisk op, mens dalen hvor sporet bugter sig, snævrer sig mere og mere ind.
finder vi også få hundrede meter fra sporets ende, og vi
kan således veltilfredse glide i en let plov hele vejen tilbage
til togstationen, hvor vi i vores stadige betagelsesrus vælger at stige på toget et par stationer videre op til selve
Berninapasset i 2.328 meters højde, før vi står af og tager
et nyt tog retur igen mod St. Moritz. Så er der i hvert fald
tid nok til en velfortjent omgang afterski.
Vi bliver løbende overhalet af flere friske lokale langrendsløbere på eftermiddags joggingtur, og det strejfer
os, om de mon overhovedet tænker over hvor unikt langrendslandskab, de egentlig okser rundt i. Helt blinde viser
det sig dog ikke at de er. For da vi to danskere endelig
får snøvlet os frem til sporets ende, sidder selv samme
hurtig-joggere som i en slags zen, og betager synet foran
dem.
Det massive ishav af en gletsjer kaldet Morteratsch rejser
sig brat op, hvor sporet ender blindt, og lige bagved står
Piz Bernina toppen, der har lagt navn til både bjergpasset
og den spektakulære togrute. Isgrotten vi var blevet lovet,
Aldrig har en øl smagt så godt. Når du sidder og nyder
en hjemmebragt og lokal Palü bier til udsigten af det over
fire kilometer høje Piz Bernina, mens schweizisk effektivitet af et togvæsen bringer dig sikkert hjem efter en lang
dag i sporet, står det helt tydeligt, hvorfor vores spraglede
ven George bliver ved med at komme tilbage hertil. Der
venter et uendeligt antal eventyr i sporene, og selvom vi
blot nåede en brøkdel under vores besøg, er det tydeligt,
at langrend i Engadin er alt andet og meget mere end blot
St. Moritz. Og hvis sanktionerne fastholdes mod Rusland,
så kan vi i fremtiden også nyde en rolig samtale i sporene
tæt ved St. Moritz uden privatflymotorernes brummen.
35