SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 22
FJELDSKI
FRA KLAMPENBORG
TIL KAGERUP
DAGSTUR – 56 KM – 657 HØJDEMETER
Skov, marker og dyrehaver
KAGERUP
DAGSTUR
som gik lige ned til Sjælsø. Her var ikke så meget sne, så vi
skyndte os op på nordsiden af Sjælsø. Vi var nu i ukendt terræn for alles vedkommende. Da vi nåede Sjælsmark, gik vi
stik nord, på turens flotteste stykke over marker og enge. En
fantastisk udsigt over Sjælsø ventede os, og sneen var perfekt,
men nu var der ikke flere opgåede skispor, så hastigheden blev
sat noget ned. Vi gik over Donse og gennemm Kirkelte Hegn,
hvor vi igen fandt nogle gode skispor. Temperaturen steg, og vi
måtte lægge noget varmere smøring på.
Næste mål var Store Dyrehave, som vi havde set frem til fra diverse mountainbiketure. Til vores store skuffelse havde skovarbejderne været ude at rydde stierne, så der var ikke meget ved
at løbe her. Derfor tog vi den hurtigste vej op til overdrevsvejen
og indover Skansebakken ved Skansevej, hvor der var en fantastisk udsigt over Nordsjælland, Hven og Sverige.
Slutteligt kom vi ind i Gribskov, hvor der var mere sne og flere
naturligt optrukket langrendsspor. Her var dejligt småkuperet. Sneen tyngede træerne, og det var tungt at løbe, hvor
der ikke havde været andre. Vi kom over Fruebjerg og forbi
Gribsø ind til Hestefolden for at ende ved Kagerup st., hvor
vi sprang på toget tilbage til København efter syv fantastiske
timer. Turen inspirerede os til at etablere samarbejdet om at
lave langrendsløjper i Gribskov med Naturstyrelsen, der stadig kører den dag i dag.
KLAMPENBORG
Denne tur har jeg faktisk gået før, i marts 2005 med min
bror Ulrich Ghisler samt Rasmus Frøsløv Jensen. Vi mødtes på Klampenborg station klokken ni om morgenen med
langrendsski, og en rygsæk med mad og drikke til en lang tur.
Ruten var planlagt i hovedet, for det var før smartphones og
GPS-trackere. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var
minus fire grader, og der lå knap 20 centimeter puddersne
ovenpå noget gammelt sne.
Vi startede med at løbe ind i Ulvedalene ved den gamle eg og
fik en tur på både Teaterbakken og Kamelryggen. I Dyrehaven var der en del gode skispor, selvom det havde blæst. Vi
begav os mod Slettehus via Eremitageslottet og Københavns
Golfklub, hvor man næsten altid har godt langrendsskiløb.
Så gik det langs mølleåen i Det Danske Schweiz (Ravnholm
Skov, red.), hvor der var rigtig gode spor.
Vi kom forbi et dansk skihistorisk mindesmærke, skihopbakken Holtekollen, men der var kun et hav af folk med kælk, der
stod i kø på toppen af bakken for at kaste sig ned af den stejle
skråning. Der var en herlig stemning, og det var ikke svært
at forstille sig 50’ernes skievents. Herefter gik turen gennem
Kirkeskoven og op til Vandtårnet videre til Søllerød Golfbane
og ind i Rude Skov, der var flot og med nogle gode skispor. Vi
var hurtigt oppe ved Femsø Lyng ved Høsterkøb.
Vi løb videre over markerne til Ravnsnæsset, hvor vi kom
igennem den meget kuperede skov, Næbbegaard plantage,
JAKOB
GHISLER
53 år, og ansvarlig
for at trække spor i
Københavns Skiklub
22