SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 51
GODE FIF
INDERL AG
Som inderste lag er uld det allerbedste. Det skal sidde tæt, så
flere lag nemt kan tages ovenpå, og du bedre kan holde varmen, samtidig med at du kan afgive den overskydende varme.
Uld findes i mange tykkelser, og de vil selvfølgelig give forskellige niveauer af varme, men min anbefaling til ture, hvor
du ikke er højaktiv er Warmwool eller Icebreaker 200 et godt
bud. Hvis du er på en tur med højintensitet, vil jeg gå efter
Woolnet. Når du er aktiv og kropsvarmen dannes vil nettets
små huller holde på varmen samtidigt med, at overskudsvarmen forsvinder. Når du står stille eller er mindre aktiv, vil
Woolnet føles koldere, så jeg anbefaler at have en anden uldtrøje udover, hvis du vil have noget, der kan holde lidt mere på
varmen. Er du meget kuldeskær, vil jeg anbefale uld som er
lidt tykkere så som Hotwool eller Icebreaker 260.
Et andet tip, som mange ikke tænker over vil give en varmere
følelse, er at skifte bh, trusser eller boxershorts til uld. Når du
er ude om vinteren og svede vil bomuld nedkøle dig direkte,
når det bliver vådt, mens uld stadig giver varme, selvom det er
fugtigt eller vådt.
MELLEML AG
Mellemlaget er det lag, du mest kommer til at skifte under
skituren. Det er her den største regulering foregår, og det er
vigtigt, at du skifter hurtigt, da overskydende varme vil gøre dig
koldere, når du holder pause. Så husk dels at tage et lag af, når
du bliver varm, så du ikke begynder at svede meget, og dels at
tage et lag på, når du står stille, så du bevarer din varme. Det er
vigtigt, at mellemlaget ikke sidder for stramt eller for løst.
Der er flere typer anvendelige mellemlag. Lige fra uld til kunststof (fleece) samt dun- eller fiberjakker. De to vigtige typer,
jeg vil kigge efter, er dunjakker og fiberjakker. Her er dun en
let jakke at have med, som hurtigt vil give varme, når den tages
på. Dog er dun sart over for vådt vejr eller meget fugtigt vejr.
Dun klapper sammen, når det bliver vådt, og dermed giver det
ikke den samme varme, som i tør tilstand. Her er en fiberjakke
at foretrække. Den tørrer hurtigere, og varmen påvirkes ikke af
stoffet. Du kan også køre med fleece eller uld som et mellemlag. Uld vejer mere, men det vasker sig selv, så det vil ikke lugte
på samme måde som polyester gør.
51