SKITUR 03 Enkelt - Flipbook - Side 8
FORORD
Alle gode
gange tre
L
ad os se hvor sporet ender. Således sluttede forordet i sidste års Langrendmagasinet. Sidder du og
læser disse ord netop nu, kan du dermed konstatere,
at sporet ikke endte efter 2022, men at du – måske alle gode
gange tre – atter sidder med et dansk skimagasin i hænderne.
Et magasin, der stadig er udarbejdet af frivillige kræfter og,
bragt ganske gratis til dig.
noget, der samtidig føles så familiært, nemlig glæden ved
skiløb, sneen og naturen.
Trods nyt navn er vores tredje magasin ikke en erstatning
for de tidligere udgivelser. Se det atter som en overbygning bestående af nye fortællinger, rejsehistorier, inspiration samt gode fif. Du kan derfor trygt lægge SKITUR
side om side med dine to Langrendmagasinet derhjemme, som en samlet inspirationskilde, når du planlægger dit
næste vintereventyr med to brædder under fødderne.
Og der er mere. For navnet er ikke længere Langrendmagasinet, men derimod SKITUR. Årsagen er, at magasinet nu
omfavner både langrend, fjeldski, og som noget nyt, alpin skitouring. Tre discipliner, der alle har dét til fælles, at komme
væk fra de liftbaseret områder ved hjælp af egen kraft. For at
nyde naturen og for at dykke dybere ned i skioplevelsen.
Om du foretrækker de skarpe langrendsspor til klassisk
eller skøjt, de åbne nordiske vidder på fjeldski, eller at bestige
bjergmassiver i Alperne på skitouring, er underordnet. Det er
alle tre eksempler på en skitur. Og måske du altid har gået
med løs hæl på fjeldet, men drømmer om at bestige noget
stejlere og større. Eller måske du passioneret dyrker alpint
skiløb og skitouring, men af og til savner en lettere og mere
simpel form for skiløb. Måske endda i Danmark, når sneen
falder.
Slutteligt, så skal der som altid lyde vores dybeste taknemlighed til alle dem, der har bidraget med indhold og
materiale. Dertil en lige så stor tak til alle annoncørerne,
der sikrer magasinets udgivelse, og som fortsat ser værdien i at inspirere danskerne igennem et værk bygget på
autenticitet og passion.
Vi håber derfor, at du vil tage godt imod SKITUR. Et
varmt velkommen tilbage i sporet, uanset hvorhen og
hvordan det trædes. For mulighederne er uendelige – alle
gode gange tre.
Lad dig derfor ligeledes inspirere af SKITUR til at udforske
andre skidiscipliner end din foretrukne – alle gode gange tre.
Forskellen er slet ikke så stor, som du tror. Du vil ligeledes
opdage, hvor givende det kan være at udvide horisonten med
Marie-Louise Andreassen &
Alexander Vissing
8