Skraaen december 2019 - Side 24



af åsted sogns historie
Af Orla Thomasberg
Jul i Tronsgaard
Vi ser tilbage på hvordan Julen, og
Julemåneden var på Tronsgaard i
1930erne.
Julen var en særlig højtid, som man
glædede sig til, og på landet varede
den lige til Hellig Tre Konger (5.
januar). Det er Edel Thomsen, som er
født på Tronsgaard, der fortæller. På
Tronsgaard var der en stor husstand,
idet den bestod af 12 personer.
Der var mange ting der skulle laves
inden det blev Jul. Så forberedelserne
begyndte tidligt i december.
Bagningen var noget af det første
der blev taget fat på. Sandkager og
lagkagebunde og lignende, blev ikke
ringere af, at blive lagret, småkager
kunne også bages tidligt idet de kom
i tætte dåser. Men ellers måtte andet
bagværk, som boller og kringle vente
til senere.
I julemåneden skulle vi gerne en tur
til Frederikshavn, for at gå på indkøb,
for at få nye sko og nyt tøj. En sådan
indkøbstur foregik med toget fra
Kvissel til Frederikshavn.
Juletræet var tændt juleaften,
nytårsaften og Hellig Tre Konger
aften, hvorefter det blev sat ud. Der
blev ikke lavet, det vi i dag kalder for
juledekorationer til stuerne.
Varer som kolonial, og andre ting til
det daglige forbrug, blev leveret af
Købmand Sigtenborg i Kvissel, han fik
æg med tilbage, som han købte.
Der var Julegaver til børnene. Mest
nyttige ting, som der alligevel skulle
købes, men også legetøj. Juleaften
blev der uddelt godteposer med
pebernødder, figner, appelsiner og
nødder til alle.
I juleugen blev der holdt juletræer.
Kvissel Borgerforeningen holdt
juletræ 2. juledag på hotellet. I
missionshuset i Ravnshøj var der
juletræ om eftermiddagen 4. juledag,
og i Ribberholt skole om aftenen
4. juledag, og 2. nytårsdag holdt
Husmandsforeningen juletræ på
hotellet i Kvissel.
Til frokost juleaftensdag, og juledag
fik man grønkål, men anden juledag
var der stuvet hvidkål på menuen.
Og ellers var der hjemmelavet pålæg,
som marineret sild efter en gammel
opskrift, lammerullepølse, sylte,
leverpostej og speget lammekød.
Julemiddagen bestod af flæskesteg
Der blev gjort hovedrent, og der blev og medisterpølse med tilbehør, og
som dessert risalamande, hvori en
ferniseret gulve, og måske var der
også en storvask, der skulle overstås. mandel var gemt. Mandelgaven var
At slagte gris eller ænder, skulle vente som regel en marcipangris.
så længe som muligt, idet det ikke var
nemt at opbevare kødet, man havde Et Juletræ til Tronsgaard hentedes i
Kvissel, hos ”Blomster Anna”. Det blev
naturligvis saltkarret, og man kunne
henkoge kødet, men der var ikke køle pyntet med lys og hjemmelavede
hjerter, kræmmerhuse og guirlander.
eller fryseskabe.
24
ellers blev der ikke arbejdet. Det var
de eneste fridage året igennem i
landbruget.
Som en sidste ting inden jul, blev
der sat et havre neg op i haven, som
fuglene kunne have glæde af.
Gæster som sådan, kom der ikke
i julen, kun spontane besøg. Men
11. januar var hele familien samlet,
da var det Farmors fødselsdag. Det
var besværligt for husmoderen, at
opbevare kød fra grisen så længe.
Igen må vi huske, at der ikke fandtes
nogen fryser eller køleskab. Men
flæskestegen blev stegt, og så
opbevaret på det køligste sted.
Karl og Pige var på gården i julen,
men havde en fridag eller to.
Fra juleaftensdag til Hellig Tre Konger
hvilede arbejdet på gården. Dyrene
blev naturligvis passet, og man
sikrede sig at have så meget foder
inde, at man ikke skulle ud i roekulen,
inden det igen blev hverdag. Men
25





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm