Skraaen marts 2020 - Side 6



åsted ådal en perle ved ravnshøj og åsted
Af Hanne
Åsted Ådal ligger der, hvor den altid
har gjort. Der er bare ikke mange, der
opdager denne fantastiske perle, vi
har lige uden for døren. Måske vi skal
være godt tilfredse med det – så har
vi den jo for os selv. På den anden
side, så synes vi det er lidt synd,
når nu der er lavet stier, skilte og
afmærkning, så folk kan finde rundt.
Måske kommer der ikke så mange,
fordi ådalen faktisk kan være svær,
at finde rundt i? Selv om den ikke er
ret stor, når man kigger på kortet,
så mister man hurtigt orienteringen
nede i ådalen. Mellem tætte træer,
hedelandskaber, åen der slynger sig
i øst og vest, så mister man hurtigt
fornemmelsen af verdenshjørnerne.
Og så 3 forskellige ruter, der fletter
ind i hinanden - hvor var det nu lige
de enkelte ruter gik ud?
Nye tanker
Vi har nu valgt at lave et eksperiment
i ådalen. En anden måde, at tænke
ruter og skiltning på. I kan gå
næsten alle de steder, I kunne før.
Et par enkelte broer og spang bliver
nedlagt, men ellers er det meste, som
det plejer. Vi har bare valgt, at lave én
lang sti i stedet for tre forskellige.
Vælger du at begive dig ud på stien
hele vejen rundt i ådalen, skal du ud
på en fantastisk 7,5 km lang tur. Du vil
undervejs støde på genveje, hvor du
kan skære et loop af ruten. Her vil du
også kunne finde vej tilbage til den
p-plads, hvor du startede.
Der er to genveje, så du helt selv kan
komponere den rute, du gerne vil
gå. Hovedruten er med blå pile og
genveje er med hvide pile og tekst.
Følger du disse skærer du genvejen til
hovedruten ”på den anden side”.
Der er kommet nye tavler op
ved alle 3 p-pladser. Så orienter
dig på tavlen inden du går ud
på tur. Tag evt. et billede af
kortet, hvis du skulle komme i
tvivl undervejs.
6





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm