10-årsskrift - Side 25



Rehabilitering
DIF Soldaterprojekt
Se video om projektet
Historien bag
I forbindelse med Danmarks Radios Sportsgalla
i Herning den 9. januar 2010 mødtes formanden
for Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF, i dag
Parasport), Karl Vilhelm Nielsen, og formanden for
Dansk Militært Idrætsforbund (DMI), Erik Darre.
De to blev ret hurtigt enige om, at idrætten burde
have en rolle i forbindelse med rehabilitering af det
stigende antal skadede veteraner, Danmark fik hjem
fra internationale operationer.
I DHIF havde man en mangeårig erfaring med
idræt for handicappede, og det ville være oplagt at
inddrage de skadede veteraner i handicapidrætten
på både motions- og eliteplan. Herfra blev der i
sam­arbejde med Soldater­legatet skabt to idrætsseminarer, der ­introducerede de fysisk skadede
veteraner for en række idrætsaktiviteter. Disse fik
sat gang i ­planerne om at etablere et idrætsprojekt for de fysisk skadede soldater i regi af DIF, og
­tegningen af DIF Soldaterprojekt var en realitet.
I 2016 blev det besluttet, at DIF Soldaterprojekt
også skulle inkludere hjemvendte veteraner med
psykiske skader. En beslutning, der var tiltrængt, da
mængden af psykisk skadede var enorm i forhold til
antallet af fysisk skadede veteraner. Dette bevirkede, at projektet måtte tænkes om i forhold til en
række punkter, blandt andet inddragelse af på­
rørende og et langt større tværfagligt samarbejde.
24
IDRÆT OG FÆLLESSKABER er DIF Soldaterprojekts fundament for den skadede veterans vej
fra militær til civil. Idrætsfællesskabet bliver et
mødested, hvor den enkelte har lyst til at møde
op. Her starter en forventet rejse, hvor det at
møde op til idræt, få nye og gode input fra fællesskabet og skabe nye relationer bliver begyndelsen på et nyt job, en uddannelse og ikke mindst
en oplevelse af igen at være noget for sig selv og
sin familie. Sådan beskriver projektleder Rune
Oland, hvad DIF Soldaterprojekt kan gøre for
skadede veteraner og deres pårørende.
Fakta
• DIF Soldaterprojekt har til formål at
r­ ehabilitere og inkludere hjemvendte soldater
med fysiske og psykiske skader ved hjælp af
idræt. Projektet har eksisteret siden 2011 og
løber frem til den 31. december 2019.
• DIF har sammen med Forsvarsministeriet
bevilget henholdsvis 2,4 og 4,3 millioner kr. til
projektet. Events og aktiviteter gennemføres med
støtte fra fonde – blandt andre Soldaterlegatet.
• Evalueringen af første projektperiode fra 20112016 viste, at 80 procent af deltagerne har udtrykt, at deltagelsen har givet dem en forbedring
i deres livsvilkår generelt. Flere end 50 procent
af de skadede veteraner vendte sig desuden mod
det civile liv i form af uddannelse eller arbejde.
Der ventes en ny evaluering i løbet af 2019.
– Idræt er desuden den bedste platform for at
lære sine egne begrænsninger at kende og herfra rykke på de selv samme begrænsninger. Det
giver sig for eksempel udtryk i, at veteranerne
oplever en mindsket social angst eller en udvidelse af ideen om, hvad der er muligt med en
skadet krop og et forhøjet energiniveau. Brug af
idræt, natur og fællesskaber medvirker desuden
til en mærkbar nedgang i medicinforbrug, forklarer Rune Oland.
Projektet skal medvirke til en inklusion af de
skadede veteraner og til en opbygning af et klubnetværk og et fællesskab i relevante idrætsforeninger under DIF sammen med andre udøvere.
Med en konsulent i Jylland, to på Sjælland, to
studentermedhjælpere og en projektleder når
projektet ud i hele landet med faste aktiviteter og træningstilbud. Derudover afholder DIF
Soldater­projekt fem camps om året, der tilgodeser både den enkelte veteran og deres familier. Et
vigtigt element i opbygningen af et idrætsfællesskab er at kunne tilbyde nogle veteraner at t­ ræne
i sikre træningsmiljøer rundt om i landet – de
såkaldte safe zone-tilbud.
I begyndelsen af 2019 havde projektet kontakt
til mere end 300 skadede veteraner. Et tal der
igennem samarbejdet med landets psykiatriske
behandlingstilbud stiger støt.
25

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm