105417 sport og efterskole 2019 indhold WEB - Flipbook - Side 1
Løb som afstresning
På nogle områder skiller maratondronningen sig måske ud fra
andre. Hun løber ikke med ur og har ikke gjort det de sidste
650 maratonløb. I stedet for at lytte til et ur, så lytter hun til
sin krop. Og hun er overbevist om, at det også er derfor, at det
kan lade dig gøre. Hun løber efter, hvordan hun har det.
- Tiden betyder ikke så meget. Jeg synes, at min hverdag er
så fortravlet, og der er så meget, jeg skal. Jeg skal være der
for familie og venner, og jeg skal være der for mit arbejde,
som i dag er på et opholdssted for unge. Når jeg skal løbe, vil
jeg faktisk gerne stresse af, og det kan jeg ikke, hvis jeg hele
tiden skal koncentrere mig om tid eller puls. Så bliver det bare
enormt belastende. Så når folk spørger mig, hvad jeg løber
et maratonløb på, så siger jeg et sted mellem 3,5 og 6 timer,
forklarer Pia.
Og sådan har det været siden 2014. Her har Pia løbet 2-3
maratonløb hver eneste uge. Uden ur og ofte med sin 23-årige
løbemakker David Bredo. Eller løbesøn, som hun kalder ham.
Sammen har de to startet vilde projekter op. De vil synliggøre,
at maratonløb er sjovt, og at man kan langt mere, end man
tror.
der har løbet mindst 100 maratonløb, og det var virkelig en
aha-oplevelse for mig, fortæller Pia.
Maratonfeber
Kun en uge efter det første maratonløb melder Pia sig til endnu
et. Men hun har mange flere i tankerne. For kun 15 kilometer
fra Pias hjem bor maratonløberen Annette Fredskov, som er i
gang med et storstilet løbeprojekt: Hun vil løbe 366 maratonløb
i løbet af et år. Og Pia melder sig til projektet.
- Det var en kæmpe inspirationskilde, og jeg tænkte, at der jo
ikke skete noget ved at prøve. Samtidig løb jeg ind i en masse
søde mennesker oppe hos Annette Fredskov og blev helt høj
af stemningen. Så jeg blev endnu mere bidt af det og løb syv
maratonløb på syv uger, siger Pia.
Efter de to første maratonløb kan Pia i den grad mærke det i
sine ben og må gå baglæns ned ad trappen derhjemme, og ifølge
hende er det en god følelse og en enorm sejr. Men efter de syv
kommer straffen. Knæet gør ondt, og Pia må holde sig væk fra
løbeskoene. Hun er dog så besat af tanken om maratonløb og
kan kun tænke på, at knæet skal gå i orden, så hun kan komme
afsted igen. Og det kommer hun. Efter to måneder uden løb går
hun i gang. Først starter hun med ét maratonløb, men hurtigt
kommer hun op på to om ugen. Og det er nemt tilgængeligt, for
under Annette Fredskovs projekt er der maratonløb hver eneste
dag.
Vanvidsprojekter og afhængighed
Fem maratonløb på fem dage, fire maratonløb på 24 timer og
1.480 kilometers løb på 17 dage fra New Delhi til Mumbai i 35
graders varme. Det er blot nogle af vanvidsprojekterne, som Pia
og David Bredo har kastet sig ud i. Pia fortæller, at de vil flytte
grænser:
- Sidste år løb vi og snakkede om, om 20 maratonløb på 10 dage
mon kunne lade sig gøre. Så det skulle selvfølgelig prøves, og
vi løb to maratonløb per dag og altså 850 kilometer i alt. Og vi
nød det! Så nu snakker vi om, at det kunne være sjovt at løbe ni
maratonløb på tre dage.
Pia ved, at udskejelserne i løbeskoene kan lyde helt fjollet. Men
hun elsker det. Og hun indrømmer også, at hun i starten var
dybt afhængig, men i dag er trangen kommet under kontrol.
- Jeg har været fuldstændig afhængig, og for et par år siden var
det forfærdeligt, hvis jeg ikke kunne komme ud at løbe. Det
skiftede, da jeg havde opnået mit mål som nr. 1 på ranglisten i
Klub 100 Marathon Danmark. Så var det lidt som om, at jeg ikke
skulle bevise noget mere. Heller ikke over for mig selv. Jeg har
løbet nok i snestorm og i skybrud, så jeg må gerne sige nej tak.
Nu har jeg det ikke længere skidt ved at springe et maratonløb
over, forklarer Pia.
Mål og mantra
- På det tidspunkt var jeg stadig tækker, så hvis det regnede
en dag, så tænkte jeg bare: Fint, så kan jeg løbe et maratonløb
i dag, fortæller Pia, som aldrig løbetræner imellem de lange
distancer.
I dag løber Pia omkring to maratonløb om ugen, og målet er
klart. Hun vil ramme de 1.000 løb og fortsætter så længe, hun
overhovedet kan. Og hun er stolt af at være den kvinde i Danmark, der har løbet allerflest maratonløb.
Hun har heller ingen løbetræner, men snakker og rådfører sig
i stedet med de andre Klub 100 Marathon Danmark-folk. Eller
løbetosserne, som hun kalder dem. Og netop fællesskabet med
løbetosserne betyder alt for Pia. Faktisk læser hun aldrig på
rutebeskrivelser på et løb, men kun på startlister. For samværet
og samtalerne betyder lige så meget som selve løbet.
- Mit mantra er, at det skal være sjovt før, under, og efter. Og så
er det selvfølgelig også sjovt at inspirere andre. Så kan folk måske
tænke, at når hende der på 52 år kan, så kan det også være, at jeg
kan, smiler Pia.
Af Mette Mathilde Skeel-Gjørling