113068 løbe-:cykelkatalog 2020 WEB - Side 29



cykelløbet ellers foregår i det franske landskab. Helt indtil
1954 startede og sluttede Touren altid i Paris, men siden da
er starten gået forskellige steder hvert eneste år, og siden
1970 har byer uden for Frankrig kunne ansøge om at blive
vært for den såkaldte Grand Départ. Starten er siden gået i
mange forskellige lande som for eksempel Belgien, Spanien,
England og Tyskland.
Faktisk forsøgte Danmark allerede fra 1996 og 10 år frem at
få Touren herop - men forgæves. Tilbage i juni 2016 afleverede man et officielt bud på en dansk Tour-start til organisationen bag Tour de France, Amaury Sport Organisation
(A.S.O.) under sloganet ”Verdens største cykelløb møder
verdens bedste cykelby”. Så Danmarks cykelkultur, talenter
inden for sporten og ikke mindst kongehusets forbindelser
til Frankrig blev afgørende faktorer i forhold til at over­
bevise fransk­mændene om Danmark som det rigtige valg.
Bagmænd og ruter
Bag den danske Grand Départ står: Erhvervsministeriet,
Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Nyborg
Kommune, Vejle Kommune, Sønderborg Kommune, Sport
Event Denmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland,
Region Syddanmark og Wonderful Copenhagen. Odense
var med i det oprindelige bud, der blev afleveret til A.S.O.
i juni 2016, men A.S.O. havde et sportsligt ønske om, at
Storebæltsbroen skulle bringes mere i spil på anden etape.
Det blev derfor besluttet, at ruten skulle slutte umiddelbart
efter Storebæltsbroen - i Nyborg, og Nyborg Kommune
trådte til i stedet for Odense Kommune.
De danske ruter er udviklet i samarbejde mellem det danske
Grand Départ-sekretariat og A.S.O., og den sam­lede rute
for Tour de France i 2021 bliver præsenteret den 22. oktober
2020 i Paris.
Økonomi med løse ender
Budgettet for en dansk Grand Départ blev oprindelig sat til
87 millioner kroner, som skulle finansieres ved 17 millioner
kroner fra staten, 55 millioner kroner fra kommunerne og
15 millioner kroner fra regionerne. Men det bliver noget
dyrere end først antaget. Begivenheden i Danmark kommer
til at koste mindst 60 millioner skattekroner oven i det oprindelige budget, og ingen ved præcis, hvor dyr cykelfesten
ender med at blive.
En rapport udarbejdet af Deloitte i forbindelse med afvikling af den seneste Grand Départ i Düsseldorf i 2017 viser,
at de økonomiske gevinster for Düsseldorf var i omegnen af
cirka 478 millioner kroner. Reklame­værdien for Düsseldorf
blev derimod anslået til omkring 3,3 milliarder kroner.
Af Mette Mathilde Skeel-Gjørling
3 fun facts om
Tour de France
› Hvor mange kalorier forbrænder rytterne?
Rytterne forbrænder op til 5.000 kalorier på blot
én enkelt etape, hvilket svarer til cirka 21 Snickers-­
barer - eller nærmere 435 Snickers-­barer i alt i
løbet af de 21 etaper. Kosten lyder dog på alt andet
end Snickers for de hårdt­arbejdende ryttere, selvom de fortjener det.
› Hvor hurtigt cykler de?
De hurtigste ryttere cykler med en gennemsnitsfart på 39-40 kilometer i timen. Den hurtigste
registrerede gennemsnitsfart nogensinde lyder på
57,8 kilometer i timen.
› Hvor mange gange træder rytterne i pedalerne?
Rytterne i Tour de France træder mange gange i
pedalerne, og det bliver faktisk til hele 500.000
pedaltråd per rytter igennem de 21 etaper.
Kilder: Erhvervsministeriet, ritzau.dk,
cykelexperten.dk, fribikeshop.dk.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm