Profil Firma 2017 profiltøj - Flipbook - Side 1
Artiklen er udarbejdet på baggrund af interview
med Hans Henrik Kærgaard, Managing Director
hos ID Design, der er leverandør til Sport Direct.
SKAB
STOLTHED
HOS
MEDARBEJDERNE
Når vi er stolte af noget,
fortæller vi om det og viser det
frem. Det er lige præcis den
menneskelige mekaniske, en
god virksomhed aktiverer ved
at give medarbejdere profiltøj
af ordentlig kvalitet.
H
vis medarbejderne er stolte af
deres arbejdsplads og af firmaets
brands, bruger de gerne tøj, tasker og accessories med navn og logo.
I modebranchen har ’brandpride’
længe været et kendt begreb – i dag
er det også noget, firmaer har.
Det er næppe fordi, ansatte generelt
er blevet mere stolte af deres arbejdsplads men mere fordi, virksomhederne er blevet bedre til at se fordelen
ved profiltøj og derfor opprioriterer.
Det er både sket gennem udvalget,
kvaliteten og måden at customize.
Fra vildt til diskret
Engang var det vildeste en bomuldst-shirt med firmalogo på. I dag er den
slags mest brugt til events og messer
eller som opmærksomhedsskaber for
et nyt produkt. Tøj, tasker og accessories i høj kvalitet, med perfekt pasform
og lang levetid har typisk firmalogo
placeret langt mere diskret. Til
gengæld kommer det vidt omkring.
Mest udbredt er firmalogo broderet
tone i tone på skjorteflip eller lomme
samt præget på computertasker eller
lignende. Populært er også firmalogo
på ziphangeren til en lækker softshell
jakke eller som reflekser på løbetøjet.
Det er god branding for virksomheden, at medarbejdere og kunder
viser navn og logo frem.
Alle vinder – selv verden
Profiltøj er win win for alle. Det skaber opmærksomhed for virksomhederne, og er et frynsegode for
medarbejderne. Især i Danmark er
medarbejderne glade for at bruge
deres profiltøj fra firmaet – også i
fritiden. Det er mindre almindeligt i
Tyskland og mere i Sverige. Jo mere
nordpå vi kommer, jo mere populært
er profiltøj.
Synlighed er generelt blevet mere vigtig
og har bredt sig til andet end traditionel markedsføring. I dag viser virksomheder sig frem på alt fra profiltøj
til taxaer. Hvad, der til gengæld også
”
Profiltøj er win win for alle.
Det skaber opmærksomhed for virksomhederne,
og er et frynsegode for
medarbejderne.
er blevet vigtigt i virksomhedsdrift, er
social ansvarlighed (CSR). Derfor er
profiltøj produceret, så det lever op til
internationale certificeringer.