SD forår 2018 indhold - Flipbook - Side 1
Syv symptomer på
træningsafhængighed
› Din træning er det vigtigste i livet
› Du øger konstant din trænings-
mængde, men er ikke tilfreds
R
E
V
I
L
B
G
N
I
E
N
S
Æ
L
E
R
T
T
T
R
Æ
NÅ EN BES
› Du får abstinenser, hvis du mister
et træningspas
› Du er ude af stand til at reducere
træningsmængden
› Din træning medfører problemer
med familien
› Du bruger træning som eneste
løsning på problemer
› Du træner på trods af sygdom
og skader
Motion er godt for krop og sjæl. Men for nogle udvikler træning sig til et misbrug, hvor nok
aldrig er nok. Vi tager et kig på motionsmedaljens bagside.
”Træningsafhængighed kan føre til de
samme reaktioner som hos misbrugere
med abstinenser. Man er aldrig tilfreds
og vil hele tiden have mere!”
Sådan siger Mia Beck Lichtenstein, der
er psykolog og har en ph.d. i træningsafhængighed fra Syddansk Universitet. I sin
afhandling har hun fokuseret på danske
motionister, der er afhængige af enten
fitness eller fodbold. Ud af 600 spørge
skemadeltagere viser det sig, at cirka
seks procent udviser risiko for træningsafhængighed. Og lidt overraskende for
forskeren selv, så viser undersøgelserne,
at træningsafhængighed er næsten lige så
udbredt i fodbold som i fitness.
”Alder og køn spiller også en rolle.
Hvis du er mand og under 40 år,
så øger det din risiko,” fortæller
Mia Beck Lichtenstein.
De træningsbesatte
Træningsafhængighed betyder ikke, at
man træner tre gange om ugen og er
tilfreds med det. Man er derimod aldrig
tilfreds med mængden og vælger træning
over familie, arbejde, venner og helbred.
”De værst ramte træner 2-3 gange om
dagen og har aldrig hviledage.
Træningen giver dem et endorfinkick,
og det er en måde at få mening i livet
på. Men hvis de ikke får stoppet den
ekstreme træning, så vil kroppen blive
nedbrudt,” påpeger forskeren.
I sin afhandling har Mia Beck Lichtenstein også interesseret sig for, hvilken
type mennesker der er disponeret for
træningsafhængighed. Den første type er
det perfektionistiske konkurrencemenneske, som lever for at opnå høje mål og
hele tiden er på jagt efter vildere mål.
Den anden er typisk den ængstelige og
triste type med lavt selvværd, som bruger
træningen til at håndtere ubehagelige
følelser og til at få mening i livet.
”For nogle er det en slankekur, der
tager overhånd, og for andre er det en
depression eller en krise i livet. Hvis der
for eksempel er problemer i ægteskabet,
så er det nemmere at forholde sig til et
maraton-træningsprogram end at tage
svære beslutninger,” siger Mia Beck
Lichtenstein.
Abstinenser og konsekvenser
Psykologisk set kan træningen give en
følelse af frirum, kontrol og identitet.
Derfor magter de træningsafhængige
ofte ikke selv at reducere mængden af
træningen, og hvis de forsøger, så kan
reduktionen føre til de samme reaktioner,
som man ser hos misbrugere
med abstinenser.
”Det vil føles som et enormt afsavn og
føre til rastløshed, uro, vrede og søvnproblemer. Og det er også derfor, det er
svært, hvis træningsafhængige får skader.
For så er de tvunget til ro, og så kan de få
abstinenser og mærke det, de flygter fra.”
Vejen væk
Hvis det kun er familien, der ønsker forandring, så er det ifølge forskeren svært
at gøre noget ved træningsafhængighed.
Hvis man når dertil, hvor man selv synes,
at træningen har taget overhånd, så skal
man indstille sig på, at vejen ud af afhængigheden er en lang og sej kamp.
Men den er ikke uovervindelig.
”Skær ned på træningsmængde, intensitet
og husk hviledage. Og forsøg så at lave
andre ting, som også giver velvære, glæde
og mening i livet,” opfordrer
Mia Beck Lichtenstein.
Af Mette Mathilde Skeel-Gjørling