Sport Direct Profil Katalog 2018 - Flipbook - Side 1
SÅDAN ER
SAMARBEJDET
MED
SPORT DIRECT
Super nemt, et bredt udvalg og en voldsom høj service. Kasper Hommelgaard
Poulsen er projektleder i Jysk Fynske
Mediers kommunikationshus STEP, og
han er en glad mand, når han bestiller
profiltøj og merchandise hos Sport Direct.
Læs hvorfor.
Hvad bestiller du typisk hos
Sport Direct?
Jeg bestiller firmatøj og merchandise
for vores brands. Vi har for eksempel
lige bestilt profilbeklædning til Odder
Avis, som har fået et andet format, og
derfor skal sælgerne ud og markedsføre
avisen på det lokale torv. Jeg bestiller
også masser af reklameartikler. Når for
eksempel vores radiostationer vil dele
krus ud til lytterne, så er det noget, de
bestiller igennem mig, og så får vi det
lavet hos Sport Direct. Og der kommer
mange sjove og atypiske forespørgsler
fra Jysk Fynske Medier til Sport Direct.
Vi har bestilt alt fra plastre til glasflasker
med silikonelåg, og hvis Sport Direct
ikke har de ønskede varer i kataloget, så
skaffer de det.
Hvorfor lige Sport Direct?
Alle Sport Directs produkter har en
kvalitet, som vi kan stå inde for, så man
behøver ikke at være nervøs for, at man
får et eller andet billigt ude fra Kina, der
ikke holder fra klokken 11 til middag.
Samtidig har vi valgt dem, fordi de har
et bredt udvalg. Vi har ikke overblik
over, hvad der kommer af nye ting, men
det ved Sport Direct. De har kontakt til
alle leverandørerne og har det hele samlet i ét stort katalog. Vi har som regel
også lidt andre ønsker, og Sport Direct
undersøger altid mulighederne og går
all in. De siger aldrig, at det kan de ikke.
Det kan godt være, at vi finder en anden
løsning, og ofte er det også en bedre
løsning, vi ender op med.
Hvem står for designet
på tøj og merchandise?
Designmæssigt står vi selv for det i
STEP, og her kommunikerer vi med
Sport Direct om processen. For eksempel hvilke muligheder vi har for tryk,
hvor stort kan trykket være, hvor kan
det være, kan vi gøre det i alle farver,
og hvad vil være smartest? Sport Direct
kommer altid med gode forslag, og når
det nogle gange bliver skudt ned, så er
det et prioriteringsspørgsmål.
Der er jo som regel et budget, så det er
ofte kun nogle af idéerne, der bliver til
noget.
Hvordan gør du helt konkret, når
du skal bestille hos Sport Direct?
Vi har en fast kontaktperson hos Sport
Direct, og hvis det ikke er så indviklet,
så ringer jeg og spørger, hvad han kan
tilbyde på det. Hvis det er lidt mere indviklet, så mailer jeg måske nogle billeder,
skitser eller links med idéer og spørger
ind til det. Og i første omgang er det jo,
om de kan levere det, hvad det koster,
og hvor hurtigt det kan gå. Mange gange
er det mange mails og telefonsamtaler,
fordi der så lige er en ændring. Derfor er
det super godt og en klar fordel, at vi har
en kontaktperson, som er inde i sagerne
og kender vores butik.
Hvordan er effektiviteten
hos Sport Direct?
Det er super nemt, og det hele kører
glidende. Sport Direct yder en voldsom
høj service, og de gør alt for at løse de
nogle gange umulige opgaver, vi kommer med. Og så går det hurtigt. Mange
gange er vi ude i sidste øjeblik, men det
lykkes altid alligevel. Om ikke andet
så smider vores kontaktperson selv
varerne i bilen og kører ud med dem.
Vi havde for eksempel et løb sidste år,
hvor vi var lidt sent ude med bestillingen, men så kørte vores kontaktperson
selv ud og leverede det til os. Så vi kan
altid regne med, at hvis de siger, at det
kommer på tirsdag, så kommer det på
tirsdag. Det er helt elementært vigtigt
for os.