Sport- og Fritidskatalog efterår 2018 - Side 70



G
N
I
N
Æ
E
R
S
T
L
NÅR N BESÆTTE
E
R
E
BLIV
Motion er godt for krop og sjæl. Men for
nogle udvikler træning sig til et misbrug, hvor nok
aldrig er nok. Vi tager et kig på motions­medaljens bagside.

T
ræningsafhængighed kan føre til de
samme reaktioner som hos misbrugere med abstinenser. Man er aldrig
tilfreds og vil hele tiden have mere!”
Sådan siger Mia Beck Lichtenstein, der
er psykolog og har en ph.d. i træningsafhængighed fra Syddansk Universitet. I sin
afhandling har hun fokuseret på danske
motionister, der er afhængige af enten
fitness eller fodbold. Ud af 600 spørge­
skemadeltagere viser det sig, at cirka
seks procent udviser risiko for træningsafhængighed. Og lidt overraskende for
forskeren selv, så viser undersøgelserne,
at træningsafhængighed er næsten lige så
udbredt i fodbold som i fitness. ”Alder og
køn spiller også en rolle. Hvis du er mand
og under 40 år, så øger det din risiko,”
fortæller Mia Beck Lichtenstein.
De træningsbesatte
Træningsafhængighed betyder ikke, at
man træner tre gange om ugen og er
tilfreds med det. Man er derimod aldrig
tilfreds med mængden og vælger træning
over familie, arbejde, venner og helbred.
”De værst ramte træner 2-3 gange om
dagen og har aldrig hviledage.
Træningen giver dem et endorfinkick,
og det er en måde at få mening i livet
på. Men hvis de ikke får stoppet den
ekstreme træning, så vil kroppen blive
nedbrudt,” påpeger forskeren. I sin afhandling har Mia Beck Lichtenstein også
interesseret sig for, hvilken type menne-
sker der er disponeret for træningsafhængighed. Den første type er det
perfektionistiske konkurrencemenneske,
som lever for at opnå høje mål og hele
tiden er på jagt efter vildere mål. Den
anden er typisk den ængstelige og triste
type med lavt selvværd, som bruger træningen til at håndtere ubehagelige følelser og til at få mening i livet. ”For nogle
er det en slankekur, der tager overhånd,
og for andre er det en depression eller en
krise i livet. Hvis der for eksempel er problemer i ægteskabet, så er det nemmere
at forholde sig til et maraton-træningsprogram end at tage svære beslutninger,”
siger Mia Beck Lichtenstein.
Abstinenser og konsekvenser
Psykologisk set kan træningen give en
følelse af frirum, kontrol og identitet.
Derfor magter de træningsafhængige ofte
ikke selv at reducere mængden af træningen, og hvis de forsøger, så kan reduktionen føre til de samme reak­tioner, som
man ser hos misbrugere med abstinenser.
”Det vil føles som et enormt afsavn og
føre til rastløshed, uro, vrede og søvnproblemer. Og det er også derfor, det er
svært, hvis træningsafhængige får skader.
For så er de tvunget til ro, og så kan de få
abstinenser og mærke det, de flygter fra.”
Vejen væk
Hvis det kun er familien, der ønsker forandring, så er det ifølge forskeren svært
at gøre noget ved trænings­afhængighed.
Hvis man når dertil, hvor man selv synes,
at træningen har taget overhånd, så skal
man indstille sig på, at vejen ud af afhængigheden er en lang og sej kamp.
Men den er ikke uovervindelig.
”Skær ned på træningsmængde, intensitet
og husk hvile­dage. Og forsøg så at lave
andre ting, som også giver velvære, glæde
og mening i livet,” opfordrer
Mia Beck Lichtenstein.
Af Mette Mathilde Skeel-Gjørling
Syv symptomer på
træningsafhængighed
› Din træning er det vigtigste i livet
› Du øger konstant din trænings­
mængde, men er ikke tilfreds
› Du får abstinenser, hvis du mister
et træningspas
› Du er ude af stand til at reducere
trænings­mængden
› Din træning medfører problemer
med familien
› Du bruger træning som eneste
løsning på problemer
› Du træner på trods af sygdom
og skader

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm