Klimarapport til paperturn DK - Flipbook - Side 10
TÆTNINGER, PAKNINGER OG ISOLERING
Tætnings- og pakningsløsninger der bruges i industrien, er typisk valgt ud fra faktorer som temperatur, tryk, kemikalieresistens, mekaniske egenskaber eller den nemme håndtering og installation. En faktor, der får mere og mere betydning, særligt på grund af den nuværende energikrise,
er tætningens eller pakningens miljømæssige ydeevne, især med fokus på at reducere flygtige
emissioner.
Utætheder i industrielle anlæg, der forårsager emission af gasser, dampe eller væsker, er et almindeligt fænomen. Tabet af råmaterialer er ikke kun problematisk på grund af omkostningerne, men
langt værre er de risici og farer som arbejderne og installationerne bliver udsat for. Mens visse
kemikalier kan vise sig at være skadelige for arbejdernes sundhed, øger lækager af brændbare stoffer radikalt risikoen for eksplosion eller brand. Hertil kommer, at udledningen af kemiske stoffer
er skadelig for miljøet. Udledningen forurener og resulterer i betydelige energitab som belaster
industriens CO2-aftryk. Brugen af højkvalitets tætninger og pakninger, med de rigtige specifikationer, er dermed afgørende for sikker og bæredygtig drift i industrien.
10 | STEFFCA.DK