Jubilærumskatalog Paperturn - Flipbook - Side 26
Vi udfordrede Stenhøj Husene på tag
og lofter – det blev løst til UG!
Familien Olesen har bygget deres
første sommerhus ved
Nykøbing Sjælland.
En oase væk fra hovedstadens
stress og jag.
”Vi var meget imponerede over håndværkerne,
Patrick og Ronni. De kunne virkelig deres kram. Og
byggerådgiver Rasmus Thomsen var en fantastisk
sparringspartner gennem hele processen. Vi udfordrede Stenhøj Husene lidt på tag og lofter, hvor
vi havde et ønske om sort tegltag og lyddæmpende
lamellofter. Det havde de ikke prøvet før, men de
tog udfordringen op og løste opgaven til punkt og
prikke,” siger Dorthe Olesen og fortsætter:
Dorthe og Peter Olesen samt deres to voksne sønner
bruger sommerhuset ved Nyrup Bugt i stort set alle
weekender og ferier. Her slapper de af med strandture, solnedgange og venner på besøg. De stammer
fra Mors og Fur, og med en travl hverdag i Ballerup
er det velgørende for dem at komme ud til vandet –
også selv om det jo ikke er Limfjorden.
”Vi oplevede stor fleksibilitet i processen, da vi bl.a.
ønskede at gøre det ene badeværelse lidt mindre for
at opnå større spiseplads i stuen. Finishen er meget
høj, og vi glæder os dagligt over resultatet. Vi får
ofte kommentarer fra folk, der går forbi: Det er
godt nok et flot hus, hvem har bygget det? Det gør
os stolte og vi lader naturligvis rosen gå videre til
Stenhøj Husene.”
Beslutningen havde været undervejs et stykke tid.
Familien havde kigget på flere huse, men ikke fundet det rigtige. Så gik tankerne i retning af at købe
grund og bygge selv. De kiggede på flere grunde og
diskuterede ivrigt, hvilket hus de så skulle bygge.
”En dag, vi var på vej hjem fra Jylland, drejede vi forbi Huset i Middelfart for at se et udstillet Lilje-hus.
Men vi nåede aldrig så langt, for vores yngste søn
havde forelsket sig i et Stenhøj-hus. Ugen efter var
vi igen i Middelfart for at se huset indvendigt, og vi
blev lige så forelskede i det,” fortæller Peter Olesen.
Det var i slutningen af maj 2020, i juli købte de
grunden, og herefter gik det stærkt.
26