SUF Magasinet 0218 web - Side 13



| 13
Forskellige udredningsmetoder
De fleste kommuner har siden 2015 benyttet
den digitale voksenudredningsmetode på
handicap- og udsatte voksenområdet. Det
er en it-understøttet metode, der blandt
andet indeholder fælles begreber på
området. Voksenudredningsmetoden har til
formål at skabe en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats med borgeren i
centrum. Til gengæld er der større forskel på,
hvilke sagsbehandlings- og udredningsmetoder,
som kommunerne anvender i sagsbehandlingen
af børn og unge med særlige behov.
– Det er vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme
på, hvordan socialrådgiveren ude i kommunerne
får nemmest adgang til ny forskningsviden om
diagnoser, ligesom vi også skal blive bedre til at
bringe den viden, som den enkelte borger og dennes pårørende sidder inde med, i spil, siger han.
Når alt kommer til alt, så handler enhver udredning, fremfører Niels Christian Barkholt, om at se
rundt om og bagom diagnosen.
– Den helhedsorienterede tilgang, som socialrådgiveren praktiserer i mødet med borgeren, er jo
netop udtryk for, at det er menneskets hele livssituation, som skal lægges til grund for en vurdering.
Når vi eksempelvis sidder med en borger, som har
et misbrug, enten stoffer eller alkohol, så viser det
sig ofte, at vedkommende tager stoffer, fordi der er
andre problematikker. Det kan være en psykisk lidelse. Det finder vi først ud af, når vi udreder dem,
og derfor er det også vigtigt, at vi har tiden til at
foretage den rette udredning.
Niels Christian Barkholt
Niels Christian Barkholt (f. 1971)
har været næstformand i Dansk
Socialrådgiverforening siden 2012,
og han er i dag politisk ansvarlig
for området for udsatte børn
og unge, psykiatri, handicap,
uddannelse og forskning. Han er
oprindelig uddannet cand.scient.
soc. Som socialrådgiver har Niels
Christian Barkholt specialiseret sig
inden for arbejdet med udsatte
børnefamilier i kommunerne og
viden i socialt arbejde.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm