SUF Magasinet 0218 web - Side 25



| 25
hvordan vi typisk har opfattet udsatte unges stemmer, nemlig som de svages stemmer. I HØRT ser
man på de unge som nogle, der er eksperter på et
område, og som derfor har noget vigtigt at give videre til dem, der har indflydelse.
The Missing Link
For et skabe størst mulig fremdrift i indsamlingen
af de unges viden har HØRT-projektet opereret
med en række værktøjer:
• V
ed hjælp af en app og en responsiv
hjemmeside har de unge fortalt deres
historier, når de selv har følt for det.
Informationerne er blevet indsamlet
og systematiseret, så det efterfølgende
har været muligt at søge de input, der
eksempelvis relaterer sig til ’kommune’,
’sagsbehandler’ eller ’opholdssted’.
• G
ennem workshops har de unge sammen med blandt andre deres socialpædagoger afprøvet forskellige gruppemetoder, der har fået de unges
synspunkter og holdninger frem.
• I lokale gruppeinterviews hos de medvirkende aktører har de unge sammen
med eksempelvis deres socialpædagog
gået i dybden med forskellige problemstillinger.
tid inden der bliver ændret i lovgivningen. HØRT
kan bidrage til en mere direkte kommunikation
mellem unge og beslutningstagerne, siger Martha
Freja Andreassen.
På besøg hos ministeren
18-årige Rikke nikker genkendende til Martha Freja Andreassens ord. Hun har været indskrevet hos
Eremitterne i halvandet år og er i dag godt i gang
med gymnasiet. Rikke, der har været i 11 forskellige plejefamilier, har tidligere haft en oplevelse af
ikke at blive hørt.
– I min seneste plejefamilie blev der gjort tydelig
forskel på mig og familiens datter. Det var ubehageligt, men det var samtidig svært at gøre noget ved,
for når jeg gik til min sagsbehandler, så oplevede
jeg, at der ikke var tid til at lytte. Men jeg havde ikke
andre muligheder, fordi jeg kun havde sagsbehandleren og plejefamilien, siger Rikke, som i HØRT har
haft lejlighed til at lufte sin holdning til, hvad en
god plejefamilie er, og hvad man som ung har brug
for, når det ikke fungerer i plejefamilien.
– Jeg tror faktisk, at HØRT kan bidrage til at ændre nogle ting, fordi det vi siger, bliver samlet op og
bragt frem for dem, der har indflydelse på området,
siger hun.
Rikke fremhæver i den sammenhæng, at deltagere
i HØRT har haft lejlighed til at møde socialminister
Mai Mercado (K) personligt på Christiansborg og
overdrage erfaringerne.
– Vi havde forberedt os grundigt til mødet med ministeren. Vi havde skrevet ned, hvad vi gerne ville
tale om, og hvilke budskaber der var vigtige at få
frem. Jeg følte, at ministeren virkelig lyttede, hvilket var en positiv oplevelse, siger Rikke.
Kræver opfølgning
Martha Freja Andreassen er ikke i tvivl om, at tankegangen bag HØRT er den helt rigtige. Hun taler
om udfyldelsen af et missing link.
– Lidt groft sagt så kan man sige, at der i mange
år har været et stort skel i samfundet mellem dem,
som tror, at de ved en masse om, hvad det vil sige
at være ung og udsat, og så dem der står midt i det.
Det har desværre haft som konsekvens, at der kan
være meget lang vej til ændringer. Hvis der eksempelvis konstateres generelle problemer med plejefamilier eller opholdssteder, så kan det tage en
evighed at få skrevet en rapport, og endnu længere
Ifølge Martha Freja Andreassen er det afgørende, at
HØRT, der har kørt fra 2015 til 2017, ikke kommer
til at stå alene.
– Det kræver organisering, og det kræver tid, hvis
et projekt som HØRT for alvor skal flytte noget.
Derfor er det også vigtigt, at der følges op, og tiltagene implementeres yderligere, siger hun.
Navnet Rikke er opdigtet af personlige hensyn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm