SUF Magasinet 0218 web - Side 41



| 41
OM SUF NORD I AALBORG
SUF Nord åbner 1. januar 2018 nyt bosted på Sohngårdsholmvej i Aalborg med 12 pladser efter §66, §107 og §108.
Bostedet er for unge og voksne i alderen 15-50 år med
bl.a. Autisme Spektrum Forstyrrelser, forandret virkelighedsopfattelse, stressbelastning, selvskadende adfærd og
psykiske funktionsnedsættelser.
Når kalenderbladet viser 1. januar 2018, åbner sig
en helt ny virkelighed for SUF Nord. Efter i 15 år at
have drevet botilbud i Gjøl, tager SUF Nord et nyt
stort skridt og åbner botilbud i Aalborg.
For enden af Sohngårdsholmvej bliver ejendommen på nummer 49 nyt botilbud efter §66, §107 og
§108.
- Vi har gennem de seneste år fået henvendelser fra
flere kommuner i Nordjylland, som vi desværre har
måttet afvise, fordi vi ikke har haft plads. I Aalborg
får vi større rammer og plads til 12 borgere, og dermed håber vi, at vi i højere grad kan imødekomme
kommunernes behov, siger Dorthe Drivsholm, leder af SUF Nord.
Tættere på aktiviteter
Bevægelsen mod Aalborg handler ikke blot om
mere plads. Den handler også om at få en beliggenhed, hvor beboerne får nemmere adgang til uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud.
- Flere af vores borgere i Gjøl har over årene udviklet deres sociale kompetencer. Det betyder også, at
de har et større behov for selv at kunne bevæge sig
til uddannelse, beskæftigelsestilbud og andre aktiviteter med fx offentlige transportmidler og ikke
være afhængige af, at vi fragter dem, siger Dorthe
Drivsholm.
Samtidig lægger hun vægt på, at de på den nye
adresse i Aalborg også kan fastholde den rolige
ramme, som er en væsentlig del af SUF Nord-kulturen.
- Vi har en park i baghaven, og det gør, at vi har
nem adgang til naturen og også har mulighed for
at skabe rammer, hvor man kan føle sig uforstyrret,
siger hun.
Både bredde og særlige indsatser
Blandt flere nordjyske kommuner er SUF Nord
kendt for at være et sted, hvor man tilbyder helt
særlige og krævende forløb, når deres egne tilbud
ikke har rakt. Sådan vil det fortsat være, fx med
borgere indskrevet efter §107, som har brug for
massiv støtte. Men med en ejendom opdelt i tre
mindre enheder er der mulighed for at favne flere
målgrupper – og skabe rammer som tilgodeser forskellige behov.
- Der vil være nogen, som har brug for en del støtte
og skal have hjælp til bevægelsen mod fællesskabet
i det rette tempo. Så har vi andre, som har brug for
langt mindre støtte, og som har sociale kompetencer, som de skal udleve, siger Dorthe Drivsholm og
fremhæver, at hver borger får helt egen lejlighed.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm