Lærervejledning DMVR 2023 - Flipbook - Side 3
Introduktion
Dette er lærervejledningen til materialet: ’Dig, mig – en verden i Rødovre, den innovative projektopgave’.
Materialet er udarbejdet for at hjælpe lærere og elever i Rødovre Kommune med, i samarbejde med TekX,
at gennemføre ’Den innovative projektopgave’. Den innovative projektopgave minder meget om den
traditionelle, men lægger stor vægt på at eleverne udover at arbejde med problemstillinger,
vidensindsamling og præsentationer også arbejder med at finde en reel løsning på deres problemstilling
som en del af deres opgaver.
I denne vejledning kan du læse om materialet, dets mål, ugens forløb og opgaver og ikke mindst, hvordan
du forbereder og bruger det.
Vi håber, at I vil finde materialet til gavn, og at I og jeres elever får en rigtig god og lærerig uge.
Læringsmål:
Overordnede mål:
•
At støtte op om Rødovre Kommunes læseplan for Teknologi og innovation
•
At understøtte målsætningen om at danne eleven som kritisk undersøger, målrettet og kreativ
producent og ansvarlig deltager.
•
At eleverne arbejder med lokalt forankrede problemstillinger stillet af de enkelte skoler
Læringsmål:
At eleverne:
•
Bliver (endnu) bedre til at strukturere og arbejde sammen om en projektopgave
•
Lærer at arbejde med en problemstilling stillet af de lokale skoler
•
Lærer/træner at undersøge en problemstilling med fokus på indsamling af empiri
•
Lærer at finde en løsning på problemstillingen med afsæt i den indsamlede viden
•
Arbejder med at visualisere en prototype på deres løsning ved brug af teknologi
•
Lærer/træner at skabe en multimedieproduktion om deres problem, viden og løsning, der kan
formidles til både lærere, elever, skoleledelse og forældre. Se eksempel her:
www.kortlink.dk/2anmd
•
Reflektere over egen proces gennem udfærdigelse af en multimodal logbog og tjek ind/ud øvelser.
Se eksempel her: www.kortlink.dk/2aqva