Lærervejledning DMVR 2023 - Flipbook - Side 4
Materialet: Kompendiet
Materialet er designet til at støtte og hjælpe eleverne gennem hele processen og indeholder opgaver og
støtteark til alle nødvendige aktiviteter. Alt findes i det kompendie, elever og lærere har fået udleveret.
Gennem hele materialet er opgaver, faser og aktiviteter forklaret via små videoer, som eleverne kan tilgå
via QR-koder eller links, de finder på siderne. Reelt set vil dygtige grupper kunne gennemføre ugen meget
selvstændigt med kompendiet i hånden, men det er op til dig som lærer at vurdere, hvordan du vil
tilrettelægge ugens dage, så I fælles samles på bestemte tidspunkter og/eller starter opgaver op. Hvordan
du præcis vælger at bruge kompendiet, er naturligvis helt op til dig. Læs også mere herom i sektionen
forberedelse i ’ugen op til projektugen’.
Materialet kan ses i en digital udgave her:
Forberedelse i ’ugen op til projektugen’
Forberedelse af elever
Som udgangspunkt vil man næsten kunne ’koldstarte’ projektugen med kompendiet i hånden, men det
anbefales at bruge et antal lektioner ugen før for at gøre eleverne klar. I skal I teamet tage valg i forhold til
hvilke aktiviteter, I vil lægge i ’ugen op til projektugen’. Jo flere forberedende aktiviteter, I gennemfører før
start, jo mere tid vil eleverne have til vidensindsamling i projektugens første to dage. Det er op til jer at
vurdere, hvor meget tid, I vil frigøre på denne måde. Nogle elevgrupper kan sagtens fylde to dage ud med
vidensindsamling, mens andre vil finde det svært.
Hvilke aktiviteter, I vurderer, skal ligge i ’ugen op til’, er helt op til jer. Nedenfor finder I forslag til oplagte
aktiviteter at gennemføre som forberedelse til projektugen:
Levering af materialer på skolen
I kan afhente materialer til brug i ugen på skolens kontor senest ugen før selve projektugen. Information
om det præcise tidspunkt for afhentning gives til lærerne i ugen op til selve projektugen af
afdelingslederen.
Se introfilmen sammen
Ca. 10-30 minutter alt efter hvor mange kommentarer og spørgsmål, eleverne har.
I kan vælge at se introfilmen til hele ugen sammen og tale om den i klassen som forberedelse til, hvad I skal
i gang med. Eleverne vil helt sikkert også have spørgsmål, som I kan tage op nu.
Link til introfilm: www.kortlink.dk/2k8cy - Linket findes også i elevernes kompendie.
Lær programmet Sway
Ca. 2 lektioner.
Som forberedelse til at eleverne kan lave de multimodale præsentationer og logbøger, anbefales det at
gøre følgende:
1. Fortæl eleverne, at en del af deres opgaver vil være at lave multimodale logbøger og
præsentationer. Vis dem evt. videoerne, der beskriver hvad det drejer sig om. Logbøger her:
www.kortlink.dk/2ar2d og multimediepræsentation her: www.kortlink.dk/2k8da
4