Lærervejledning Rødovre Den Innovative projektuge - Flipbook - Side 4
tilrettelægge ugens dage, så I fælles samles på bestemte tidspunkter og/eller starter opgaver op. Hvordan du
præcis vælger at bruge kompendiet er naturligvis helt op til dig. Læs også mere herom i sektionen
forberedelse i ’ugen op til projektugen’.
Materialet kan ses i en digital udgave her: www.kortlink.dk/2arem
Projektopgaven i en coronatid
Materiale og kompendie er designet og lavet til, at eleverne er fysisk til stede og sammen i deres grupper.
Hvis eleverne er hjemsendte og derfor er tvunget til at lave gruppearbejde online, kan de nemt skrive de
fleste opgaver over i delte dokumenter online.
Retningslinjerne for, hvordan den udendørs vidensindsamling kan foregå, vil elever og lærere blive
informeret om i ugen før afviklingen af projektugen.
Opgavearkene består ofte af 3-4 fire spørgsmål, som eleverne skal reflektere over eller besvare, og en stor
del af vidensindsamlingen foregår udendørs, hvor eleverne gerne må mødes i mindre grupper.
Når eleverne når til innovationsprocessen, bliver de afhængige af postITs, små billeder og særlige opgaveark.
Disse øvelser kan være sværere at gennemføre online, men ikke umulige. Det anbefales enten selv at
gennemtænke, hvordan disse øvelser kan gennemføres online eller tale med eleverne om det efter at have
set forklaringsvideoerne fælles.
Forberedelse i ’ugen op til projektugen’
Forberedelse af elever
Som udgangspunkt vil man næsten kunne ’koldstarte’ projektugen med kompendiet i hånden, men det
anbefales at bruge et antal lektioner ugen før for at gøre eleverne klar. I skal I teamet tage valg i forhold til
hvilke aktiviteter, I vil lægge i ’ugen op til projektugen’. Jo flere forberedende aktiviteter, I gennemfører før
start, jo mere tid vil eleverne have til vidensindsamling i projektugens første to dage. Det er op til jer at
vurdere, hvor meget tid, I vil frigøre på denne måde. Nogle elevgrupper kan sagtens fylde to dage ud med
vidensindsamling, mens andre vil finde det svært.
Hvilke aktiviteter, I vurderer, skal ligge i ’ugen op til’, er helt op til jer. Nedenfor finder I forslag til oplagte
aktiviteter at gennemføre som forberedelse til projektugen:
Afhentning af materialer på TekX
Eleverne kan individuelt afhente materialer til brug i ugen på TekX. Information om tidspunkt for afhentning
bliver givet til lærerne i ugen op til selve projektugen.
Se introfilmen sammen
Ca. 10-30 minutter alt efter hvor mange kommentarer og spørgsmål, eleverne har.
I kan vælge at se introfilmen til hele ugen sammen og tale om den i klassen som forberedelse til, hvad I skal i
gang med. Eleverne vil helt sikkert også have spørgsmål, som I kan tage op nu.
Link til introfilm: www.kortlink.dk/2aqz7. Linket findes også i elevernes kompendie.
Lær programmet Sway
Ca. 2 lektioner.
4