Lærervejledning Rødovre Den Innovative projektuge - Flipbook - Side 6
Lærerforberedelse
Opgave- og forløbsgennemgang
Som lærer anbefales det - ud over at læse denne vejledning igennem - at orientere sig i materialet. Alle
opgaver er forklaret med små videoer i stedet for tekst og tilgås gennem links på siderne i kompendiet. Det
er en god idé at se opgaver og videoer igennem til de første dage af ugen og vurdere:
1. Er der noget, du skal være obs på i forhold til afvikling i en coronatid?
2. Er der noget, du skal være obs på i forhold dine elever ved hver enkelt opgave?
a. Er der faglighed, I har været igennem, som du skal minde eleverne om?
b. Er der supplerende faglighed, du vil gennemgå?
c. Har du metoder eller opgaver, som du hellere vil bruge end en eller flere i materialet?
d. Skal eleverne se forklaringen selv og gå i gang, eller er der opgaver, du gerne vil sætte i gang
fælles?
3. Er der opgaver og aktiviteter, som du vurderer, at flere elever vil have svært ved? Hvordan kan du
støtte dem?
Gennemse vurderingskriterier
Vurderingskriterierne er naturligvis også relevante, samt hvordan og hvornår, du vil præsentere dem for
eleverne.
Almindelig forberedelse
Herudover vil naturligvis være allehånde opgaver, som altid vil opstå i optakten til en projektuge.
Ugens dage og aktiviteter
I det følgende er skitseret en plan for ugens dage og aktiviteter. Du kan naturligvis bedst på baggrund af din
forberedelse vurdere, hvordan dagene skal tilrettelægges i forhold til, hvornår klassen skal mødes fælles,
tjekke ind med dig og hvornår de skal arbejde selvstændigt.
Tjek ind/Tjek ud
Alle dage i projektugen starter med et fælles tjek ind og slutter med et fælles tjek ud og logbogsarbejde.
Både tjek ind og tjek ud ligger som korte podcasts, der kan afspilles for klassen. Formålet med disse
aktiviteter er, at have fokus på elevernes trivsel, deres faglige fordybelse og refleksion samt at rammesætte
forbindelsen mellem de forskellige planer eleverne arbejder på og skal reflektere over, når de arbejder med
projektet Dig – mig - en Verden i Rødovre.
Både tjek ind og tjek ud aktiviteten har således fokus på at træne og kvalificere elevernes vurdering,
refleksion og perspektiveringer i forhold til opgaveløsningen og logbogsskrivningen.
Inden podcasten startes kan det være en god idé at rammesætte aktiviteten og eksempelvis definere nogle
fælles spilleregler: Skal kameraet være tændt eller slukket, skal der samles op i plenum efterfølgende osv.
Husk eleverne på at have papir og blyant ved hånden og om eftermiddagen at have logbogsmaterialet
fremme.
Link til podcasts
•
•
Tjek ind: http://kortlink.dk/2as97
Tjek ud: http://kortlink.dk/2as8y
6