NPThy-Nationalparkplan-2022-2088 - Report - Side 16
3.3 TVÆRGÅENDE INDSATSER
En række indsatsområder går på tværs af de to søjler ”vildere natur” og ”bæredygtig udvikling”:
3.1
Netværk af frivillige. De frivillige yder et stort bidrag til værtskab og formidling såvel som til overvågning af naturen, sikring af tilgængelighed
på stier og gennem paraplyorganisationen ”Nationalpark Thy VENNER”.
Det frivillige engagement betyder, at nationalparkfonden kan løse langt
flere opgaver og levere ”værtskab” på vores trædesten i et langt større
omfang, end det ville være muligt uden. Samtidig er involveringen af
frivillige i vores arbejde med til at skabe et fællesskab, der giver værdi
til den enkelte og bidrager til at øge en stolthed over Nationalpark Thy,
som tilmed skaber generel værdi for lokalsamfundet.
Traner i flok. Foto: Shanti Lfe
16
NATION AL PARKF OND T HY
3.2
Zonering og adfærd. Der har ikke tidligere været arbejdet særligt indgående med påvirkning af de besøgendes adfærd. Kombinationen af
stigningen i antal gæster og hensynet til sårbare arter gør, at det nu
vurderes hensigtsmæssigt. Dette kan opnås ved at øge bevidstheden i
offentligheden om hensynsfuld adfærd i naturen og ved at arbejde for
at øge arealet med forstyrrelsesfrie områder, hvor fx særligt sårbare arter
yngler.
3.3
Kultur- og landskabshistorie. Nationalparkens enestående landskaber
er i høj grad formet af samspillet mellem menneske og natur gennem
tiden. Men naturen er ikke selvforklarende, og nationalparkens indsatser skal gennemføres med respekt for de kulturhistoriske spor, relevant
tydeliggørelse og formidling heraf.
3.4
Kommunikation. Nationalpark Thy har siden 2008 opnået en høj kendskabsgrad i befolkningen (67 % i 2021) og er dermed også blevet et
brand, der løbende skal vedligeholdes. Det sker både gennem tilstedeværelse i medier og presse, via formidling af høj kvalitet digitalt såvel
som på fysiske kort, og gennem synliggørelse af nationalparkens arbejde og den værdi, det skaber for både biodiversiteten og lokalområdet.
En klar og aktiv kommunikation er vigtig for at skabe opbakning og
grobund for nye projekter på tværs af alle de formål, Nationalpark Thy
er sat i verden for.
3.5
Forskning og monitering. Indsatsen i relation til monitering har hidtil
ligget primært under natursøjlen som led i registrering og overvågning
af naturen og med henblik på at kunne tilpasse forvaltningen af igangsatte projekter ud fra den viden, der løbende opnås. I takt med den
stigende færdsel vurderes det, at der fremadrettet også er fokus på konsekvenserne af adfærd, færdsel osv. Området placeres derfor som en
tværgående indsats for at henlede opmærksomheden på, at der i højere
grad skal ske en monitering af færdslen med henblik på at beskytte og
udvikle de sårbare naturområder. Hertil kommer forskning, hvor der løbende opsøges samarbejder med bl.a. universiteter og forskere, der kan
bidrage til at øge vidensniveauet om Nationalpark Thy.