NPThy-Nationalparkplan-2022-2088 - Report - Side 60
5.3.2 ZONERING OG ADFÆRD
Nogle områder i Nationalpark Thy er robuste og kan bære mange gæster – i
andre områder kan forstyrrelser være fatale for fx sårbare fugles muligheder
for at yngle, da hyppige forstyrrelser kan få dem til at forlade en rede.
Det betyder, at der kan være behov for en bedre guidning af de besøgende,
både i forhold til, hvor de bevæger sig i nationalparken på forskellige tider af
året og døgnet, og hvordan de opfører sig mest hensigtsmæssigt under besøget. Herudover er der i visse områder behov for at udbygge de forstyrrelsesfrie
områder fx ved at søge muligheden for begrænsning af folks adgang udvidet
i udvalgte områder, som vi kender det fra Hanstholm Vildtreservat og EF-fuglebeskyttelsesområderne.
Der eksisterer i dag både vildtreservater, fredninger, herunder områder med
adgangsforbud, habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der helt eller delvist begrænser og regulerer færdslen i hele eller dele af året. Hertil kommer Naturstyrelsens friluftszonering, som bl.a. er et middel til at planlægge for friluftsliv. Det
vurderes, at de eksisterende reguleringer med mindre justeringer kombineret
med øget fokus på hensigtsmæssig adfærd og færdsel, herunder evt. ændring
af faciliteter og stier mv. vil kunne udgøre en dækkende beskyttelse af de særligt sårbare områder. Naturen er dog dynamisk og der sker konstant udvikling
af naturtyperne og også af fuglenes migrationstider og derfor kan der være
behov for jævnligt at gennemgå de aktuelle adgangsbegrænsninger i samarbejde med Naturstyrelsen Thy. En gennemgang vil bl.a. kunne ske i forbindelse
med revision af Naturstyrelsen Thys driftsplan i 2023.
Nationalparkfond Thy vil arbejde for, at der løbende sker justering og tilpasning af de eksisterende zoner/beskyttelsesområder ud fra udviklingen af
biodiversiteten i området, således at storslåede oplevelser kan opnås uden fx
ynglende fugle forstyrres. Arbejdet sker i tæt dialog med Naturstyrelsen, der
Mor og børn på tur i Nationalpark Thy.
Foto: Mette Johnsen
60
NATION AL PARKF OND T HY