ThyGuide 2019 - Side 34



Thisted
-shopping og oplevelser
T histed – byliv og fornøjelser for hele familien
Thisted, der ligger smukt ved Limfjorden, er den
største by i Thy med godt 13.000 indbyggere.
Du mærker tydeligt, at byen har bevaret sin
intime stemning, når du går en tur gennem de
små hyggelige gader. Her er smukke gamle og
velrestaurerede bygninger, et alsidigt udvalg af
moderne butikker, caféer og restauranter med
noget for enhver smag.
Hele sommeren summer byen af liv og arrangementer, når du f.eks. kan komme på tursejlads
for hele familien og som voksen kan komme på
rundvisning på Thisted Bryghus. Byen danner
ramme om torvehandel, koncerter, forestillinger
34
og arrangementer – blandt andet Sommer by
night, der er en farvestrålende begivenhed med
aktiviteter til sent på aftenen.
Oplev den maritime stemning på havnen og i
den skønne lystbådehavn, der ligger for enden
af gågaden. Stedet inviterer til afslapning på en
sommerdag med sine spisesteder og rekreative
områder. Havnen er fyldt med liv, ikke mindst
når nordens største træskibssejlads ”Limfjorden
Rundt” kommer til byen.
I bymidten finder man det smukke parkanlæg
Christiansgave med grønt for øjet, legeplads og
et lille friluftsteater. Stedet er nu en del af ”Kul-
turrummet”, der samler kulturelle aktiviteter i
området. Tæt ved Christiansgave kan du besøge
Thisted Lilleby, som et kulturhistorisk minde med
sine bygninger og kvarterer, der stadig hvert år
vokser sig større.
På Thisted Museum er der indrettet mindestuer for to af Thisteds mest kendte borgere
igennem tiden: skolemanden Christen Kold
og forfatteren J. P. Jacobsen. På hjørnet af J. P.
Jacobsens Plads ligger det gule Skipperhus, hvor
han blev født og levede de første år af sit liv.
På havnen kan du se forfatterens lysthus og på
den gamle kirkegård ved Thisted Kirke er hans





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm