ThyGuide 2019 - Side 35



grav bevaret. På museet kan du også opleve den
spændende oldsagssamling med bl.a. provinsens største bronzealdersamling med kopier af
de enestående guldbåde, der er fundet i en gravhøj ved Nors. Museet har ofte særudstillinger,
skiftende udstillinger og forskellige aktiviteter
- året rundt.
Store Torv prydes af byens smukke, gamle
rådhus opført i 1853 af arkitekt Michael Gottlieb
Bindesbøll. På 1. sal er der indrettet lokaler til
kunstudstillinger, og i stueetagen holder byens
turistbureau til. Ude på torvet ligger ”0”-kilometerstenen, hvorfra alle kilometersten i det gamle
Thisted Amt er udmålt. Bag Det Gamle Rådhus
knejser Thisted Kirke, som ligger frit og kan ses
fra alle retninger. Kirken giver liv til bybilledet
med sit klokkespil, som hver hele time spiller en
af vores kendte sange og salmemelodier.
Thisted - og Thy – markerer sig med et rigt og
varieret musikliv lige fra den årlige internationale ”Thy Masterclass” for unge klassiske talenter
til Thy Rock og den anerkendte Alive-festival. Spillestedet Thy har stribevis af rytmiske
arrangementer i bl.a. Thisted Musikteater med
dens smukke teatersal. I Frederiksgade finder
man Thy Teater - vores egnsteater. Læs mere
på Visitthy.dk under ”Begivenheder” og hent
programmer på turistbureauet.
Ved kystvejen langs fjorden står statuen Thistedpigen, skabt af Henning Wienberg Jensen i
1947, som kunstakademiet præmierede med en
guldmedalje. Hent et hæfte med turbeskrivelser
af det historiske Thisted på turistbureauet.
Thisted har derudover en række virksomheder,
hvis produkter ikke bare er kendt i Danmark, men
også langt ud over landets grænser. Eksempelvis
kan nævnes Premier Is, Tican, Bakkedal smør fra
Dragsbæk Margarinefabrik og Thisted Bryghus
med bl.a. den berømte økologiske øl.
www.VisitThy.dk
35





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm