ThyGuide 2022 - Flipbook - Side 30
Vestkysten
Danmarks vestkyst, Vesterhavet, har alle dage haft
eventyr og storhed over sig, og det samme gælder
for Thy. Vest for os har vi hele verden, øst for os hele
hjertet.
Vi står på skuldrene af historie af fiskere, landsbykærlighed, sørøvere og kvotekonger – af gamle
sommerminder med stribet bomulds læhegn, mad
pakket ned i Tupperware med hjemmefra, bare
bryster, Opel Kadetter uden seler og billeder taget
med analoge kameraer.
Hanstholm
I dag det samme og langt fra. Vi har fra toppen Hanstholm
med dens juvel af den bedste havn. Vores håndværk er at
berige dig med de bedste råvarer, havet kan byde, når de
mærker land første gang - i Hanstholm. Deroppe kan alt ikke
klares med en bærbar. Der finder du de flotteste og frækkeste
fiskere, som har hænder så store som grabber, og som har en
rygrad, der kan stå imod de største bølger. De har en indsigt i
alt mellem himmel og jord indenfor fiskeri – fordi det er deres
levevej.
Hanstholm er ikke reklamesmuk og ”cute”. Den er rå, voldsom
og ærlig. For dig, der kan holde til det, er Hanstholm en by,
du ikke kan komme uden om. - Slet ikke hvis du kan lide
sømænd, og hvem kan ikke det?
Du har ikke været i Hanstholm, før du har været på Bunkermuseum, siddet i minetoget som Olsenbanden, været oppe i
Fyrtårnet og se ud over hele verden og spist friskfanget fisk.
30