ThyGuide 2022 - Flipbook - Side 34
THY
til rene strande
I Thy er vi omgivet af smuk natur og billedskønne strande. Men som
mange andre steder i verden er vi også her plaget af affald, der skyller
ind på kysten. Faktisk strander der op mod 1000 tons affald langs den
jyske vestkyst hvert eneste år. De store mængder affald skæmmer
naturen, men er faktisk til fare for miljøet og dyrelivet i og omkring
strandene. Heldigvis er der mange, der tager hånd om problemet og
gør en aktiv indsats for at holde vores strande fri for affald.
En strandkasse gør forskellen
Langs kystlinje i Thy finder du ved de fleste adgangspunkter til
stranden opsat strandkasser. I de 20 opsatte trækasse i genbrugstræ
kan man finde affaldsposer og aflevere det affald man har samlet på
gåturen på stranden – og det virker. I 2021 blev der samlet og afleveret over 10 tons affald i strandkasserne. Det er Thisted Kommune der
løbende tømmer strandkasserne for de store mængder havaffald.
En frivillig indsats
Rigtig mange af de lokale, tager gerne en pose i hånden, når de går
tur på stranden. Strandfoged, Mogens Goul-Jensen tager traktoren
i brug. Han bor selv 50 meter fra Vesterhavet i Klitmøller og færdes
hver dag på stranden. Han fortæller, at det giver god mening for ham
at tage affald med retur på traktoren, når han alligevel kommer forbi.
34
De store ting, som skyller i land, kan man ikke samle i poserne
på en gåtur, så dem smider Mogens bag på traktoren.
Mogens bruger ligeledes de mange snakke med folk på stranden, til at tilbyde dem en pose og langt de fleste takker ja. Han
synes, at folk er rigtig gode til at rydde op efter sig på stranden,
og indenfor de sidste 5 år, er det blevet mere og mere almindeligt, at folk samler skrald på deres gåtur.
Lokal miljøvirksomhed viser vejen
I Nørre Vorupør, i et nedlagt autoværksted, har STRANDET
åbnet et havplastværksted, hvor de genanvender plast samlet
på strandene og formidler om plast og affald i naturen. I værkstedet kan hele familien gå på opdagelse og lære om problemstillingen. En vigtig del af deres arbejde er at fjerne havplast fra
strandene og derfor afholder de hver måned strandrensevents,
hvor alle kan deltage. I 2021 var over 1700 med ude og hjælpe
STRANDET med at rydde op på strandene og godt 6 tons blev
fjernet. Hos STRANDET synes de, det er fantastisk, at der er så
mange, der vil hjælpe med at passe på vores natur.
Så tag en pose i strandkassen, kom med til en strandrens og
være med til passe på vores smukke strande i Thy.