ThyGuide2020 - Side 32



VI ELSKER THY
AKTIVITETER
Vi elsker Thy er et tæt samarbejde mellem
detailforeninger i Thy, Thisted Kommune og Thy
Erhvervsforum. Visionen er at skabe en fælles
identitet – en identitet, der både kan være visuel
samt kommunikativ til, at skabe et talerør for
formidling af livet i Thy. Vi elsker Thy skaber
fællesskab og opmærksomhed, der kan styrke
kendskabet og kærligheden til Thy – for både
Thyboere og gæster. De tre store handelsbyer i Thy
- Thisted, Hurup og Hanstholm har tre
fyrtårnsarrangementer hen over sommeren ”Smag
på Thy”, ”Kunst, håndværk og musik” og ”Haw
Daw”. Disse arrangementer er med til vise, hvad
Thy har at byde på og hvorfor Vi elsker Thy.
Hele sommeren igennem kan du opleve
torvedage hver mandag. Her vil Store torv blive
fyldt med kræmmere, live-musik og der er
garanti for hyggelig torvestemning og sjov for de
mindste. Du kan også opleve den gode
stemning når Store torv danner rammen for 12
fantastiske lørdage med sommermusik. Du kan
blandt andet opleve HULA HULA Band, MD Duo,
Onplugged, Wild Rose Country Band og mange
flere! Derudover byder Thisted på et kæmpe
kagebord, når SuperBrugsen og Føtex laver mere
end 3.400 kager som du for kun 50 kr. kan smage
på alt hvad du vil, Bylopper med den helt store
markedsstemning når Store torv er fyldt med
små 100 boder eller Smag på Thy, hvor hele
Thisted bliver forvandlet til en stor
fødevarefestival af lokale aktører, som tilbyder
smagsoplevelser fra øverste hylde – derudover
holder butikkerne åben indtil kl. 22 til årets
Sommer By Night for, at sikre den bedste
oplevelse for alle. Du kan også komme til
European Street Market, hvor Store torv bliver et
internationalt mekka af smagsoplevelser med
det bedste fra Europas lande og Høst By Night,
der bliver et brag af en byfest med mad, drikke
og masser af musik, hvor butikkerne bugner af
spændende nye varer.
THISTED
Tag helt ud til Limfjorden, hvor Thy’s hovedstad,
Thisted ligger. Her finder du en storby i Thy, der er
præget af en charmerende købstadsstemning,
hvor du kan opleve de mange hyggelige torve,der
byder på et stort udvalg af store og små
forretninger samt specialbutikker, der alle er klar
til at tilbyde service på høj plan. På torvene kan du
også besøge de mange hyggelige caféer og
restauranter, hvor du kan nyde smagen af Thy eller
du kan opleve en forestilling for hele familien i Thy
Teater eller Thisted Musikteater.
32
Produceret af THI
VELKOMMEN TIL





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm