02 skoleblad 19 - Side 8



Bedst i eTwinning 2018
Mikael Nielsen og jeg udviklede tilbage i 2015 valgfaget "Sprog og internationalt
samarbejde". Valgfaget dannede grundlag for en linjeklasse, som vi var klasselærere for fra 7. - 9. klasse. Udover at undervise klassen i vores almindelige fag,
underviste vi klassen sammen i 4 ugentlige valgfagslektioner.
På linjen samarbejdede vi bl.a. med læreruddannelsens New Nordic linje, der
bestod af internationale lærerstuderende, tillige havde vi nogle af de studerende
i praktik hos os, og vi deltog gennem årene i flere eTwinningprojekter. Da eleverne kom i 9. klasse, og der var stort fokus på afgangsprøverne, benyttede vi
lejligheden til at udvikle et projekt, hvor idéen var at eleverne fik et metablik
på deres egen prøveform i faget engelsk.
Eleverne skulle skabe sig et overblik over curriculum, prøvens opbygning og dens
vurderingskriterier. De skulle også forholde sig til eksamensangst og mulighederne for at takle samme. Vi samarbejdede med en skole i Tjekkiet og deres
lærer Markéta, som jeg, nogle år forinden, havde mødt på et kontaktseminar i
Prag.
Vi havde ikke de store udfordringer med projektet. Alle samarbejdede og vi involverede også klassens engelsklærer Bent Povlsen i projektet. Lærersamarbejdet landede imellem fungerede virkelig godt. Vi havde klare aftaler, og skete det
at en tidsfrist ikke kunne overholdes, gav vi hurtigt besked herom. En hurtig kontakt er vigtig, og det hele skal helst ikke være for besværligt eller føles for uoverkommeligt. Faktisk gjorde vi det så nemt for os som muligt ved at aftale at den
tjekkiske lærer Markéta skrev til mig på engelsk, men jeg svarede hende på tysk,
idet det var de sprog, vi hver især mestrede bedst.
Det var interessant for både elever og lærere at få indblik i prøveformerne. I
Danmark har vi FP9, og det viste sig, at de i Tjekkiet, hvis de fx vil søge optagelse
på et gymnasium, skal til optagelsesprøve på det enkelte gymnasium. Samtidig
oplevede vi, at vores klasse fik FP9 afmystificeret, hvilket forhåbentligt førte til
mindre pres til selve eksamen.
Vores projekt "Final exam - sneak peek" blev lige før jul udvalgt som et af de 4
projekter der var "Bedst i eTwinning 2018", og med prisen fulgte en pengepræmie
til indkøb af teknisk udstyr, der fremover kan bruges af skolen i forbindelse med
kommende eTwinning projekter.
Anette Bloch Jensen
8

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm