12 skoleblad 18 - Side 10



Gadens stemmer
I november var 9.v i Københavns indre by med Gadens Stemmer. Her mødte vi
guiden Sami, der fortalte om sit liv. Gadens Stemmer er en organisation der tilbyder rundvisninger i byen, hvor man ser lidt andre ting end det, man normalt vil
se som turist. Guiderne er folk fra udsatte grupper, og turene har fokus på guidens
personlige historie fra et liv på bagsiden af samfundet.
Historien om Sami
Vores guide, Sami, er en 51-årig dame fra det indre København. Vi fulgte med på
hendes rejse gennem et liv, der har været svært. Først hørte vi lidt om hendes
situation i dag. I dag bor hun i egen lejlighed med sin kone, som hun har været
gift med i 25 år. Hun har aldrig selv fået børn pga. sin svære opvækst, men
sammen med sin kone har hun fået både bonusbørn og bonusbørnebørn. Hun siger,
hun ser sig selv som en mand. Hun har lært, at det hedder at være ’født i den
forkerte krop’.
Da hun var barn, blev hun ofte slået af sin mor. Sami har i alt otte søskende,
hvoraf fem af dem blev bortadopteret. Hun sladrede aldrig, hun blev dog tvangsfjernet, efter hun kom i skole med et flækket øjenbryn og ikke kunne skjule det.
Hendes pædagog på skolen så det og spurgte ind til det, og så var hun jo nødt til
at sige sandheden. I dag har Sami kontakt med tre af sine søskende.
Samis far tog hende nogle gange alene ud på hans båd, når hendes mor blev for
meget. Samis far var smugler og havde derfor mange penge. Sami måtte ikke
fortælle, at hendes far boede hos dem i tilfælde af, at han så blev opdaget.
Hun blev sendt på ungdomsinstitution, efter hun havde boet på gaden i noget tid, og hun meldte sig
selv til kommunen, da hun ikke
havde flere penge.
Det var en spændende tur – og det
var spændende at høre om et anderledes liv, selvom det også var
trist at høre om den dårlige barndom.
10

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm