Færdig bog 19. dec-2005 - Bog - Side 38
Kapitel 4
papir. (jeg begyndte med at skrive i A5 bøger, men er dog nu på A4, som
man nok egentlig skal. Ja, det kan være svært at nå, men så må man stå
det tidligere op, for det er det helt bestemt værd. Og har man meget travlt
en morgen, kan man jo skrive på endnu mindre sider eller eventuelt folde
et A4 ark et par gange.
Jeg har fået mange indsigter undervejs, som pludselig er kommet ned på
papiret, mens jeg har siddet og skrevet. Og der kommer det så ind, dét at
kunne se tingene lidt udefra. En dag var der en øvelse i bogen, som gik ud
på, at man skulle forestille sig – og beskrive – sig selv som 80-årig.
Hvordan går man klædt? Ryger man mon? Er man rask, frisk og glad?
Hvilke fritidsinteresser har man? Gode venner? En livsledsager? Osv. Kun
éns egen fantasi sætter grænserne. Så nu, hvor jeg i forvejen vidste, at det,
man forestiller sig, bliver virkelighed, var min vision af mig som 80-årig
naturligvis en usædvanligt klog, rask, smart og glad – og alt muligt andet
godt – kvinde med en god hukommelse.
Næste punkt var, at man skulle skrive et brev fra den 80-årige, som er én
selv, til sig selv som man er nu. Dét var noget af et gennembrud. Hun
kunne jo allerede nu se det hele i bagklogskabens klare lys samtidig med,
at hun havde overblikket over hele det kommende liv. Så hun har hjulpet
– og hjælper – mig meget.
”Tillykke”, sagde hun, ”Ih, hvor har du allerede opnået mange ting. Se
hvor du er nu”. Og så remsede hun en masse ting op, som jeg havde haft
problemer med gennem livet, og som nu forlængst var løst. ”Tænk på,
hvor flot du har klaret alt det. Og bare rolig, du holder op med at ryge,
inden du bliver 80, på en god og naturlig måde. Så nu bruger jeg ofte at
skrive til hende, når jeg skriver morgensider. Hun kan jo svare med det
samme. Meget god idé for mig. Og sikkert også for andre.
En anden vældig god øvelse gik ud på, at jeg skulle prøve at skrive et brev
fra mig selv som otte-årig til mig selv nu. Først skulle jeg naturligvis huske
tilbage, hvordan det var for mig i den alder. Hvor vi boede, hvad der skete
osv. Det var ”tilfældigvis” en ret oprivende periode for mig, og det var
spændende at læse det brev bagefter. Det var helt tydeligt en otte-årig,
som fortalte, og de ting, som jeg fik udtrykt, var nogle episoder og oplevelser, som jeg ikke havde kunnet tale med nogen om på det tidspunkt. Det
38