Færdig bog 19. dec-2005 - Side 126



Kapitel 16
Men det er jo ikke sådan, at lederen nødvendigvis er lige ligevægtig og
betænksom hver eneste dag.
Derfor må en klog chef gøre, hvad der er muligt for at lære den nye leder
op til at kunne klare flere og flere ting, langsomt men sikkert.
Dermed være det ikke sagt, at den nye leder indser, hvor meget dygtigere
vedkommende selv bliver dag for dag.
Dér skal der overskud og psykologi til fra den egentlige leder, så vedkommende indser, at det går fremad hele tiden.
Det har jeg været så heldig at få, både fra min direktør Hr. Vøttrup, da jeg
blev bookingchef, receptionschef og Resident Manager og derefter fra
bestyrelsesformanden, Per Møller, da jeg selv blev direktør. Det kan jeg
ikke takke nok for – de har begge været helt enestående til at vise mig tillid og til at sørge for, at jeg fik hjælp, når jeg trængte til det.
For man trænger jo til hjælp ind i mellem. Der kan sagtes opstå situationer, hvor man har et behov for at ”sparre” med sin øverste chef. Ikke kun,
når det gælder de overordnede retningslinier, men også i mindre epokegørende ting. For man kan – og skal – ikke spare med mellemlederne om
hvad som helst.
Netværk er vigtige
Det kan også være en vældig god idé at sørge for at have nogle netværk.
Både, hvor man træffer andre ledere fra ens egen branche, men også udenfor branchen, så man ikke bliver for navle-beskuende. Selv har jeg haft
megen glæde af vort Best Western medlemskab. Best Western (BW) er en
verdensomspændende hotelkæde, som vi var medlem af. Derigennem traf
jeg jævnligt de andre BW hoteldirektører fra hele landet på møder, hvor
vi diskuterede forskelligt og fik indblik i, hvordan det gik i resten af landet. Vi var alle vidt forskellige, hvilket ikke gjorde det mindre interessant
og idé-udviklende at deltage i møderne.
Også det at deltage i det faglige arbejde for HORESTA, (hotellernes og
restauranternes arbejds-giverforening), har givet megen indsigt til god
brug for hverdagen.
At være censor på receptionist uddannelsen gav mig også et vældig godt
indblik i, hvad der rørte sig. Ikke kun blandt de unge, men også på de forskellige hoteller, idet deres opgaver ofte tydeligt afspejlede hverdagen på
det hotel, de arbejdede på. Og så kunne man jo også vide lidt om dem,
126





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm