Færdig bog 19. dec-2005 - Side 149



Da Trine ville konvertere til Islam
Der stod: ”Hej mor, er det ok, at jeg konverterer til Islam?”!
Jeg undskyldte mig naturligvis straks og gik ind og ringede til hende og bad
hende forklare nærmere.
Det viste sig, at hun gennem længere tid, havde interesseret sig for Islam og
derfor havde læst Koranen og på andre måder sat sig grundigt ind i sagerne.
Det vidste jeg da godt, at hun havde gjort – og jeg syntes også, at det var
klogt af hende, når hun nu havde så mange muslimske kammerater.
Faktisk har jeg også selv læst lidt i den for at kunne forstå mine muslimske venner bedre og for at finde ud af, hvor konflikterne opstod. Jeg har
dog aldrig læst den til ende...
Men for Trine var det en anden sag. Hun havde læst den og undersøgt
meget i den forbindelse og nu følte hun sig klar og ville konvertere. Og det
nu med det samme, sammen med nogle andre danske piger. De kunne gøre
det blot ved at læse noget op og så var det endegyldigt - og det ville de
altså lige gøre nu.
Så det gjaldt om at belægge sine ord, da jeg forsigtigt sagde til hende, at
jeg syntes, at vi måske lige skulle tale lidt om det først. Sådan overveje for
og imod og hvilke situationer, det ville bringe hende i.
Heldigvis gik hun med til det til sidst og tog hjem i stedet. Det samme gjorde vi – alle fem, for jeg havde brug for al den opbakning jeg kunne få. Ofte
kan andre voksne, som vil barnet det bedste, jo bedre komme ind med
budskaberne end forældrene, så jeg er glad for, at de ville hjælpe mig.
Vi voksne havde dog lidt delte meninger: to mente, at jeg blot skulle forbyde hende det – vi andre tre, at det nok var bedst, at hun selv drog konklusionen, at det var bedst at lade være – eller i det mindste vente med at
konvertere til hun havde prøvet at leve med de krav det stiller, som for
eksempel tørklædet, som især var i fokus, i et godt stykke tid.
Og så i øvrigt helst vente til hun var blevet voksen og se om hun stadig
ville. Hun var 15 år på det tidspunkt og gik på Stenhus Kostskole.
Den strategi lykkedes - heldigvis! Og vore venner gjorde hver især deres
for at hjælpe.
Det lykkedes ikke med det samme, men hun gjorde dog det, at hun prøvede den model, med at leve på den måde. Hun havde fået flere tørklæder
og specielle kjoler med hjem. Så hun tog kjole og et tørklæde på og hun
strøg og gjorde resten fine, til hun skulle på skolen igen søndag aften.
149





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm