Færdig bog 19. dec-2005 - Side 17



Hr. Vøttrup - min beskyttende engel i årevis
Derfor kunne jeg jo ikke sige, hvorfor jeg ikke kunne komme den dag.
Tilsidst besluttede jeg dog at sige det til receptionschefen Britta Jacobsen,
som jeg jo ikke kendte, eftersom det var min første dag. Men der var jo
ingen vej uden om, for med sandheden kommer man nu engang længst.
Kl. 15 havde jeg fri og skulle først møde igen om mandagen kl. 15. Da jeg
mødte, sagde Britta: ”Direktøren vil tale med dig på sit kontor.”
Nu var det altså sådan, at hr. Vøttrup var kendt for at være en ret skrap
chef, så jeg blev helt bange for, at jeg havde gjort noget forkert om fredagen, men måtte jo gå den tunge gang derind. Hr. Vøttrup sagde:
”Hvad er det, jeg hører? Vil De til at slå børn ihjel bare for at beholde et
arbejde? Jeg ved ikke, hvordan det er i Jylland, men her har vi altså noget,
der hedder barselsorlov. Det går ud på, at man arbejder, til man ikke kan
mere, så går man på barsel og får barnet og kommer tilbage til arbejdet
efter nogle måneder!”
Jeg var lamslået; han kendte mig jo slet ikke eller noget som helst. Mange
år senere fandt jeg ud af, at han havde ringet og spurgt min tidligere direktør om, hvordan jeg var, og at han så tydeligvis havde talt godt for mig.
Tak, hr. Villadsen og fru Mathisen. Men – for der var jo et aber dabei; Jeg
var ikke specielt interesseret i hverken at få barnet eller blive sammen med
faderen, så da jeg gik hjem fra hotellet den aften, tænkte jeg meget over
sagen. Min kæreste vidste jo ikke, hvad direktøren havde sagt (det var før
mobiltlf. og sms’er – og jeg kunne ikke drømme om at tale privat i telefon i
arbejdstiden), og han havde affundet sig med, at vi ikke skulle have barnet.
Så det var helt op til mig, hvad jeg ville gøre. Så var det, at fik jeg den
tanke, at det måtte være et vink med en vognstang fra oven. Jeg skulle
åbenbart have det barn – det var vel tydeligt for enhver, når man så på de
”tilfældigheder”, som var opstået: At receptionen lige skulle være den
samme dag, som var sidste chance for aborten. At direktøren lige var så
enestående osv. Så Trine er tydeligvis produkt af et mirakel. Nogle vil
kalde det tilfældighedernes spil, men jeg ved, at det er indblanding fra
oven, for Trine har bestemt hjulpet mig til at blive meget klogere i de 17
år, hun nu har været her. Tak til den kilde for Fantastiske Trine!
Hr. Vøttrup var nu anledning til flere mirakelagtige ting:
17





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm