Færdig bog 19. dec-2005 - Side 25



You can heal your life.....
var meget udadvendt, meget service mindet og meget elsket af gæsterne.
Dét var dog det værste, at det kunne hænge sådan sammen..... men jeg
lånte bogen og læste videre om, hvordan alting er, hvad man gør det til og
at de oplevelser man får (læs: selv skaber), er med til at skabe éns liv, som
dermed kan blive bedre, hvis man vælger at tænke positivt.
I bogen var der således en uddybende forklaring på, hvordan ens tanker
påvirker hele ens liv! Hvis de er negative, bliver ens oplevelser også negative, men vender man det om, kan man skabe sig et godt liv. Det er udelukkende op til én selv! Fy for Pokker – og sikken et liv, jeg havde skabt
mig i de første 29 år. Der havde været masser af dødsfald, mine forældre
var blevet skilt, da jeg var lille og jeg havde gået i mindst ni forskellige
klasser forskellige steder i Danmark i min samlede skoletid. Desuden
havde jeg været ude for lidt af hvert med kammerater og kærester og haft
en del dødsfald i min nærmeste omgangskreds osv. Det kunne jeg vel ikke
alene tage skylden for?
Jo, sådan set, stod der; for man vælger selv sine forældre, inden man kommer ned til hvert enkelt liv – fordi man på forhånd vælger at arbejde med
nogle ting i det pågældende liv, og så vælger man de forældre, hvor de ting
vil opstå! Hold da op – det var noget af et chok.
Og så alligevel ikke, for jeg havde jo læst i Joan Grants bøger om reinkarnation og været yderst tilfreds med den løsning. Ellers var jeg nok også
blevet lidt mærkelig af alle de dødsfald, som jeg var omgivet af i min
pubertet og i det hele taget indtil 2002, da jeg skiftede navn. (Mere herom
i kapitlet om numerologi) Men alting sker i guddommelig orden, og nu var
det åbenbart tid at tage livet i egne hænder ved hjælp af ”Bogen”, som den
lige siden har heddet for mig.
Nå, i starten var jeg nu lidt skeptisk; skulle det nu kunne passe, at man får
alt, hvad man ønsker sig, bare fordi man tænker positivt?
Min første øvelse gik ud på, at jeg skulle se mig i spejlet – og direkte i øjnene – og sige højt: ”Jeg elsker dig”. Dét kunne jeg ikke. Så jeg læste bogen
i toget og sad og så forsigtigt på mit – heldigvis ret utydelige – spejlbillede
og tænkte det i stedet – hver gang jeg kørte i toget til og fra arbejde.
Efterhånden prøvede jeg foran et rigtigt spejl, men det var meget svært, for
der kom hele tiden en masse modstandstanker. Man kan da ikke elske dig,
25





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm