Færdig bog 19. dec-2005 - Side 27



You can heal your life.....
Her ses Camilla og jeg ved skranken på The Mayfair Hotel, det har vel været i ca.1993.
”Ja,” sagde han, ”og siden I to piger er så søde, vil jeg sende jer et sæt diamant-ørenringe hver, når jeg kommer hjem.” ”Ih, tusind tak, ” sagde jeg
”det var da virkelig sødt af Dem.” Jeg kunne jo ikke tro, at han mente det
alvorligt, nu da jeg kendte prisen på én lillebitte en.
”Jeg kan se, at du ikke tror på mig. Hvorfor dog ikke?” sagde
Diamantmanden (det har vi altid kaldt ham siden). ”Nååh, det ved jeg
ikke – vi er måske mere vant til en æske chokolade, hvis nogen har været
specielt glade for at bo her. ”
Han rystede på hovedet og gik op på sit værelse og Camilla og jeg gik
hjem, da vi havde fri kl. 15.
Næste dag skulle jeg møde kl. syv og da Diamantmanden kom ned for at
spise morgenmad, var jeg ”tilfældigvis” bag skranken. Det blev han glad
for, da han jo syntes, at vi kendte hinanden og fordi han havde fået et
værelse til gården, hvor der var ro, og som han havde været tilfreds med.
Han bad mig holde sin meget værdifulde attachemappe, mens han fik sin
morgenmad. Den var værdifuld for ham, fordi hans Greencard – arbejdstilladelse til USA – var i mappen. Det gjorde jeg naturligvis, og da han
kom tilbage for at hente den, sagde han:
27





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm