Færdig bog 19. dec-2005 - Side 29



You can heal your life.....
jeg et tilsvarende vedhæng til hende. Og hvis I en dag skulle komme til
New York, så ring endelig, så kan I bo her. Jeg bor på Long Island i et dejligt hus. Der har jeg et herligt gæsteværelse med udsigt over en dam, hvor
der er masser af ænder. Og I får jeres eget badeværelse, og der er lås på
døren, så I skal være så velkomne.”
”Ih tusind tak,” sagde jeg, ”Men det er nok ikke så sandsynligt, at vi nogensinde får råd til at rejse så langt væk som til USA. Men det er meget venligt af Dem.” (Jeg havde tydeligvis ikke helt lært det med at tro på fuldstændigt enestående ting endnu. Og jeg var jo som nævnt alene med Trine på
en receptionistløn, som, selvom den var meget højere end alle andre steder,
alligevel ikke rakte til rejser til USA, når man var enlig forsørger.)
Men skæbnen ville det anderledes. Så da jeg seks år efter pludselig var blevet hoteldirektør selv, skulle jeg rent faktisk på en kort tur til N.Y. Jeg ringede ham derfor op med den intention at invitere ham og hans kone ud til
middag. Det var vel det mindste, jeg kunne gøre, tænkte jeg. Jeg havde jo
faktisk fået diamanter for 15.000 kr. i alt. Da jeg ringede op, var jeg jo lidt
spændt på, om han kunne huske mig, men han sagde:
”Of course I remember, but it is five o’clock in the morning here, could
you please call back later?”
Pinligt, men det gjorde jeg så. Jeg fortalte, hvornår jeg skulle komme, og
spurgte, om de havde tid og lyst til en middag. Han spurgte – noget inkvisitorisk, syntes jeg – om, hvad jeg skulle, hvem jeg skulle følges med, og
hvor jeg skulle bo. Jeg havde bare tænkt mig at bo på ét eller andet hotel
i NY og skulle have nogle møder med SAS, så agenterne dér kunne lære
mig at kende og blive ved med at bruge hotellet i stadigt stigende grad.
”Alone in New York! You will get killed immediately! No, you’d better
change your arrival date from Monday to Sunday. Then I can pick you up
at the Airport and you can stay here in my home for those three nights.”
Jeg var naturligvis lidt overvældet, men bestemte mig for at sige ja tak. Jeg
havde lært at bruge min intuition bedre og bedre i de forløbne seks år og var
også blevet bedre til at tro på, at ”Kun gode ting finder sted i mit liv” (én af
Louise Hay’s mange gode bekræftelser). Så ”Tak til den kilde”, tænkte jeg
29





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm